24. april 2009
Astrid Maria
Fagspecialet
Skriv en kommentar

Troværdighed på nettet

Som en afslutning på fagspecialet kommunikation har min makker, Lise Soelberg Pedersen og jeg endevendt Økologisk Landsforenings webkommunikation. Vores primære fokus har været troværdigheden på økologi.dk i foreningens kommunikation til forbrugerne. Vi har blandt andet kigget nærmere på aktualiteten, konsistensen og konsekvensen på siden.

Det kom bag på mig, i hvor høj grad mange små støjelementer tilsammen gør en side utroværdig. Eksempelvis bliver man nogle steder ført fra et menupunkt i en sektion til en underside under en anden sektion. Det er jo fint at linke internt, så siden hænger sammen. Men det er mindre godt, når man ikke ved, hvor man bliver ført hen.

En anden af vores konklusioner handlede om, at det selvfølgelig svækker siden (og i sidste ende organisationens) troværdighed, hvis man ikke behersker den platform, som web er. Hvis man som organisation vil have en hjemmeside (og det er man pinedød nødt til) skal man lære at tale sproget. Det nytter ikke noget, at man ikke opdaterer en kalender. Og man bliver også nødt til at forstå, at en hjemmeside er et net i sig selv. Det betyder, at alt om et emne skal være samlet på et sted, så brugeren ikke sidder tilbage med en fornemmelse af, at afsenderen har gemt noget et sted.

Økologisk Landsforening har meget godt materiale på siden, og foreningen er selv i gang med en stor ombygning og relancering af siden. Jeg glæder mig meget til at se den og håber, at nogle af de rigtig gode tekster vil finde vej ud i lyset.

Læs også

Skriv et svar

*.

*