1. juli 2009
Astrid Maria
Hovedopgaven
Skriv en kommentar

Topkarakter og en pris rigere

12! Mette Voss og jeg fik sgu 12 for vores hovedopgave Folket på den flade ø. Som om det ikke var godt nok, blev begejstringen endnu større i går til dimissionsfesten på Journalisthøjskolen. 3F’s New Media pris 2009 gik nemlig til os. At det skulle komme så langt, kunne vi ikke forestille os, da vi for to måneder siden googlede udkanter og statistikker i vildskab. Det er stort.

“I historien om “Folket på den flade ø” giver de et særdeles bredt og varieret portræt af Lolland og lollikerne, men også med de punktnedslag og personlige fortællinger, der er nødvendige for at gribe læseren. Historien fremtræder komplet og overskuelig. Der er masser af detaljer at gå på opdagelse i, men læseren bliver hele tiden hjulpet godt på vej af henvisninger, google-maps og lister med tags, for den, som vil have sin nysgerrighed stillet.”
Fra chefredaktør på Fagbladet 3F, Palle Smeds motivering.

Med prisen fulgte 7.500 kroner, som falder på et ret så tørt sted. Det er ret fedt. Og det har været et fedt projekt at lave. På Lolland mødte vi søde, inspirerende og håbefulde mennesker, som tror på en fremtid på Lolland, trods alle statistikker. Vi har set en del af landet på en måde, som vi ellers aldrig ville have set og jeg har fået en helt anden forståelse af den måde, vi centraliserer tingene på i dagens Danmark.

Læs også

Skriv et svar

*.

*