De seneste tre måneder har jeg arbejdet for Dansk Musiker Forbund. Her har jeg skrevet artikler om blandt andet sociale medier for musikere til fagbladet MUSIKEREN. Jeg har opdateret hjemmeside og udsendt nyhedsbreve. Det har været både rigtig sjovt og udfordrende, men det stopper desværre nu. Det var et vikariat.
Og nu er det ikke, fordi jeg savner Journalisthøjskolens grå beton og epinio-evalueringer, der på forunderligvis altid bad én om at evaluere et forløb, mens man havde allermest travlt med et semesterprojekt og før man havde fået et (tal)bevis for om nu underviseren havde fattet, éns glimrende pointer. MEN tillad mig at opsummere, hvad jeg har lært af mit ophold i Dansk Musiker Forbund:
- Bare fordi der er kantineordning, er maden ikke nødvendigvis varieret.
- HTML-koder er ikke svære. Det er forældede cms’er derimod.
- Jo mere brugervenligt et cms er, jo mere overskud bliver der i teksterne.
- Musik er sjovt – og det er kollegaer, der kan fortælle røverhistorier fra den branche også.
- Fagforeningernes sag er vigtig, og jeg kan stå 100 procent inde for den. Og det er vigtigt for engagementet.
- Mit engagement for de artikler, jeg laver stiger nogenlunde proportionelt med hvor lang tid, jeg har til at skrive den. Min fortællebegejstring på nettet har måttet vige i et par måneder, men det er også fedt at lave et blad.
Nu er det lige om et øjeblik blevet jul og så går jagten ind. Nyt job med webudfordringer og rare kollegaer er, hvad jeg drømmer om.