- For jeg kan ikke finde dem i Danmark.
Det seneste halve år har jeg forsøgt at finde og beskrive, hvor og hvordan de gode historier bliver fortalt. Jeg har skrevet om photoessays fra Foreign Policy, om STV, om Corbis Storied-projekt og om Times of Crisis fra Reuters. Kun en enkelt gang har det handlet om historie fra Danmark, nemlig om den irakiske pige på Politiken.
Og det er altså ikke fordi, jeg bedst kan lide historier fra udlandet. Min onlinehistorietrang starter altid på .dk-sider og altid er det nyheder, jeg møder. Og nok kan der være gode historier blandt nyheder. Men det er bare ikke det samme. En god historie stikker dybere end en nyhed. Og så er der gjort noget ud af formidlingen. Et eksempel kan være efterfølgeren til Cavlingvinderen Forbrydelsen, nemlig Berlingske.dk‘s I lægens hænder.
Jeg medgiver, at der er en chance for, at jeg er en ignorant. Men jeg kan altså ikke finde de gode historier i Danmark, – ingen steder er der spor af en internetdokumentar. I hvert fald ikke hos de gamle medier. Nogle af de historier, jeg synes, er langt de bedste, er dem, der handler om de rigtige helt almindelige mennesker, og som er fortalt tæt på deres virkelighed. Derfor kommer mine yndlingshistorier også ude fra virkeligheden for tiden. Her er kapster og Blogsbjerg mine favoritter, fordi de også er mestre til sproget.
Der er dømt recession – især i mediehusene. Det lægger jo selvfølgelig en dæmper på skabertrangen og iværksætterlysten, når der er fyringer eller ansættelsestop i kikkerten. Men jeg tror nu også, at en gammeldags tankegang præger direktionsgangene.
Hvad tror du? Og hvor læser/ser/hører du de gode historier på nettet?