Jeg er medlem af flere netværk, hvis primære drivkraft er mailingslister. På listerne spørger og efterlyser iværksættere, små forretningsdrivende og freelancere stort og småt. I går dukkede en mail om en korrespondance mellem en forretningsdrivende og en journalist ved et stort dansk dagblad. Den forretningsdrivende ved ikke helt, hvad hun skal stille op. Og jeg ved ærlig talt heller ikke, hvad jeg skal mene om den. Korrespondancen forløber som følgende:
Journalisten henvender sig til en butik, der forhandler ting til haven. Han vil høre, om han kan få tilsendt nogle produkter til eventuel omtale til flere avisens søndagstillæg i foråret. Butiksindehaveren spørger, hvilke produkter det drejer sig om, og journalisten svarer med følgende liste:
- 3 x Zink spirekasse m. 10 rum.
- Sammenklappeligt zink foderhus.
- Luxus havesnor refill. Økologisk.
- Fuglehus og fuglebræt i samme pakning. Sort hvid.
- Blomsterkarse, Mix. Frø
- Cigarplante. Cuphea. Frø.
- Gyldenlak. Cheiranthus cheiri. Frø.
- Hornviol. Bowles´black. Frø.
- Basilikum. Sweet Genovese. Frø.
- Dild. Anethum. Økologisk. Frø.
- Indianermynte, Navajo sunset. Frø.
- Koriander. Økologisk. Frø.
- Mynte. Mentha spicata. Grøn. frø.
- Oregano. Økologisk. Oregano vulgare. Frø.
- Persille. Bredbladet. Økologisk. Frø.
- Purløg. Allium schoenoprasum. Økologisk. Frø.
- Rosmarin. Frø.
- Sukkerplante. Stevia rebaudiana. Frø.
- Timian. Økologisk. Frø.
- Chili, Balloon. Frø
- Chili. Fish. Frø.
Journalisten vil gerne have tingene sendt til sin privatadresse, så han kan “teste lidt af hvert herhjemme” og så slutter han mailen af med at skrive “Så skal jeg nok give dig noget god omtale i avisen over flere søndage”.
Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal mene om det.
- På den ene side ligner listen en tjekliste til opbygning af en solid køkkenhave, mere end den ligner en liste over ting, der skal omtales redaktionelt. Den er meget lang, og journalisten beder om at få tingene sendt til sin privatadresse, -hvor han vil teste frø og foderbræt.
- På den anden side er det et give-and-take-game. Aviserne vil gerne have noget fyld til siderne og forhandlerne vil gerne have omtale.
Mailen har affødt en del debat og en på listen har budt ind med en sindsoprivende historier om journalister, der beder om at få tilsendt to golfsæt til journalistens børn. Det er ikke ligefrem fordrende for journalisters troværdighed.
Jeg vil gerne høre, hvad I mener? Er det ok at sende lange bestillingslister til butikker og til gengæld love dem omtale. Burde der være et etisk kodeks på området, eller hvad?
22. februar 2010 at 16:03
Nej, det er da bestemt ikke ok. At det er udbredt, gør det ikke bedre. Den slags skal offentliggøres. Hvilket dagblad drejer det sig om?
Techcrunch havde for nylig en bestikelsessag, der fik ‘journalisten’ fyret: http://gawker.com/5465181/tech-journalism-wunderkind-in-bribery-scandal
23. februar 2010 at 18:47
Formålet med indlægget var ikke at hænge den pågældende avis eller en navngiven journalist ud, men at skabe debat om emnet.
Som du selv skriver, er det et udbredt fænomen. Mange redaktioner får også tilsendt bunker af bøger, cd og andet med et håb om redaktionel omtale. Især skønheds- og moderedaktioner modtager meget. Der er bare stor forskel på, om journalisten selv henvender sig som i dette tilfælde, eller om firmaerne sender løs.
24. februar 2010 at 11:49
Min første tanke var at journalisten lige har fået en ny stor altan, som han prøver at få udstyret gratis ved hjælp af sin stilling på et stort dagblad. Især fordi han vil have dem tilsendt til sin privatadresse.
Jeg synes den liste er langt over stregen for hvad man kan tillade sig som journalist. Havde han i anden omgang skrevet ‘vi vil gerne have lidt frø og nogle spirekasser’ eller noget i den stil havde det været harmløst (og butikken havde højst sandsynligt ikke ulejliget sig med at arrangere en returordning af varerne), men som den står ligner den, som du siger, en ren bestillingsliste. Og at der loves ‘god omtale’ lugter langt væk af luderjournalistik. Endda på journalistens eget initiativ.
Har han måske tænkt sig at spire sagerne før der skal tages billeder? I så fald havde jeg i hvert fald understreget i mailen at det var årsagen til jeg ønskede så mange ting. Foderbrættet forstår jeg dog ikke hvordan han vil teste?
Når redaktionerne får tilsendt sager uopfordret mister butikken retten til at kræve dem tilbage, men når man selv beder om tingene, så er det noget man må forhandle sig frem til – og at antage at man ude videre kan få tilsendt hvad man ønsker fra varekataloget til evig arv og eje er et arrogant første skridt på vejen til en ringere troværdighed for pågældende dagblad.
Herregud, det er et par billeder til en side, kan man sige. Men hvis det er sådan man forvalter dagbladets troværdighed er det da nærliggende at tro at man er lemfældig med den andre steder.
Jeg håber at butiksindehaveren ringer til bladets ledelse og hører om det kan være rigtigt. Har du egentlig hørt noget fra hende der ejer frøbiksen, Astrid?
24. februar 2010 at 13:24
Jeg har lige mailet med forretningsindehaveren, og hun har valgt at lade sagen ligge. Hun har ikke lyst til at hænge ham ud, eller måske skulle være ansvarlig for en fyring.
Hun har været bange for at få negativ omtale, hvis ikke hun leverede varerne til ham. Men hun har nu besluttet ikke at sende noget som helst til ham. Selvom det betyder, at hun slet ikke får nogen omtale. Men hellere det end at sidde tilbage med en dårlig smag i munden.