19. april 2010
Astrid Maria
Webtanker
2 kommentarer

Alt varer evigt – Manifestet #2

Forestil dig, at du en dag bliver nysgerrig på, hvad der egentlig skete med Air France-flyet, der styrtede ned ud for Brasilien. Du googler det og kommer videre til en tilfældig artikel på eksempelvis Ekstrabladet.dk. Artiklen svarer ikke på de spørgsmål, du har, så du kigger videre i “Se også …”-boksen. Kig et øjeblik på nedenstående:

Måske svarer nogle af rubrikkerne allerede på dine spørgsmål, men ærlig talt skaber de, efter vores mening, mere forvirring. For linkene er ikke dateret. Vi kan måske gætte os til, at de øverste links har flest nøgleord til fælles med artiklen, vi befinder os på. Men vi savner oplysninger, der kan hjælpe os på vej.

Som platform lægger internettet i høj grad op til, at tingene kan leve længere end i den gammeldags avis.Vi ser bare ikke meget langtidsholdbart journalistik på nettet. Ofte er nyhederne døde dagen efter, men de er stadig tilgængelige i samme form.
Vi mener, at opdateringer bør være en del af arbejdet som onlinejournalist. Så hvis noget udvikler sig i en anden retning, bør artiklen rettes eller der skal henvises til en ny korrekt version. Det betyder også, at links skal opdates og måske dateres i eksempelvis “Læs mere”-sektioner.
Det forvirrer altså brugeren, når han skal bruge tid på at finde rækkefølgen på en række relaterede historier. Det er ikke let at skabe sig et hurtigt overblik.

I november var min hovedopgavemakker Mette Voss og jeg så heldige at få lov til at tale på New Media Days 2009. Under titlen New Media Research talte vi om de opdagelser, vi havde gjort os om journalistik på nettet. Vi lavede vores eget manifest, der var et opråb om bedre journalistik på nettet. Dette er det andet ud af fem punkter i manifestet.

Læs også

2 kommentarer

  1. Hey Astrid Maria

    Efter dit indlæg har vi nu fået tidsstempler på de relaterede links :-) http://screencast.com/t/M2M2YzA0M2Qt

    // Lars

  2. Fedt, Lars. Og dejligt at se, at I endnu engang går forrest. Så mangler vi bare resten af branchen :-)

Skriv et svar

*.

*