27. april 2010
Astrid Maria
Webtanker
Skriv en kommentar

Fordi det virker analogt, virker det ikke nødvendigvis digitalt – Manifestet #4

Ja, titlen blev lidt langt. Men det er ikke desto mindre sandt. Hurtige kopier og direkte oversættelser fra avispapiret til nettet eller fra tv til nettet vidner om både en gammeldags kultur. Nettet er noget nyt og journalistik på nettet skal være på nettets præmisser – ikke på avisens eller på tv’ets.

Lige umiddelbart efter Politiken købte Cover og modemagasinet blev en integreret del af Politiken.dk, begyndte modemagasinet at producere webtv-indslag fra de københavnske gader. Eksemplet er måske lidt gammelt, det er fra oktober 2009. Men jeg synes, det i høj grad viser, at nogle direkte oversættelser bare ikke fungerer. Se det her.

For i modemagasiner (og på blogs) vil jeg vældig gerne læse og se tilfældige menneskers lækre stil. Og havde moderedaktøren ladet fyren med cyklen få ordet, kunne det måske have været interessant. Men hendes opremsning af fyrens påklædning fungerer ikke på tv.

Derfor: brug et minut eller to på at overveje fortællemåden.Det kan være, at artiklen fra dagens avis kan fortælles i billeder på nettet. Det kan også være, at en anden vinkel kunne komme på tale. Med andre ord: Giv brugeren en grund til at blive hængende.


Læs også

Skriv et svar

*.

*