Pladsen på nettet giver os som indholdsproducenter mulighed for at vende tingene på hovedet og prøve nye ting. Her er det muligt, at gå i dybden med emner, som ikke vil være at finde primetime. Det kan være den featurejournalistik om helt almindelige danskerne, der ikke er ret meget af i de gamle medier. Men det kan også være en leg med medierne på internettet.
Hvem har eksempelvis sagt, at webtv skal ligne indslag fra TV-avisen? Det er stadig så nyt, at publikum har forståelse for nye fortælleformer. Det kan også være slideshows eller fortællinger, hvor man brugeren skal klikke sig igennem historien. Det handler bare om at komme i gang.
I vores hovedopgave om Lolland gjorde vi meget ud af, at ikke alt skulle være tekst. Vi gjorde også meget ud af, at indholdet ikke er set før. Det blev til et webportræt af Danmarks fattigste folk.
Hvis man vil se mere om udkantsdanmark, kører TV-Avisen i denne uge (uge 17 2010) et tema om Udkantsdanmark og de beskæftigelsesmæssige udfordringer, der er i udkantskommunerne.
