Berlingske har i dag lanceret et nyt undersøgende projekt. “På 2. klasse” handler om folkeskolen og hvilke årsager, der kan være til, at den danske folkeskole ikke er blandt verdens bedste, når nu den er verdens dyreste.
Berlingske har før blandt andet undersøgt politireformen og vagtlægeordningen. Og holdet bag projekterne har før haft stor succes med at inddrage avisens læsere og brugerne på Berlingske.dk. Ved at udfylde simple formularer kunne læsere og brugere bidrage med deres historier, som så blev verificeret af journalisterne, fortalte chefredaktør Christian Jensen i P1 Dokumentar i fredags. I dag lancerer de så ikke kun et nyt undersøgende journalistisk projekt. Berlingske vil gerne have brugerne til at hjælpe med at undersøge. For “vi ved, at der altid er læsere, der ved bedre end os. Jer vil vi lytte til og invitere med ind i det journalistiske værksted. Det gør vi på bloggen Berlingske Undersøger.”
Bloggen skal lægge den journalistiske proces frem og fortælle om moralske overvejelser. Og så skal den vise, at Berlingskes journalistiske metoder tåler dagens lys.
“På Berlingske Tidende lever vi ikke i en selvopfattelse af, at vi ved alt bedst. Der er altid kilder og læsere, der ved bedre end os. Vi har til gengæld en journalistisk metode, som gør vi at kan verificere og godtgøre oplysningernes lødighed og rette perspektiv.”
I P1 Dokumentar kaldte Christian Jensen metoden for crowdsourcing. For nogle år siden hed det brugerinddragelse på Ekstrabladets Nationen. At skrive om de journalistiske overvejelser er måske nyt, men at inddrage brugerne er vist ikke så nyt. Med brugerinddragelsen har Berlingske fat i den lange ende – det er dælme svært at lave gedigen og inspirerende journalistik om Danmark uden at inddrage kilder, der har prøvet det på egen krop. Det passer godt ind i tidens ånd, og det viser, at Berlingske efterhånden har fået øjnene op for, hvilke vilkår kommunikationen på internettet foregår på. i “På 2. klasse” er jeg vild med præmissen om, at journalistikken skal pege fremad og være løsningsorienteret. Som bruger bliver man bedt om at dele sine forslag til, hvordan folkeskolen kan blive bedre. Det er immervæk noget mere konstruktivt at dele løsningsforslag end holdninger.
Med bloggen “Berlingske undersøger” lægger man op til en gennemsigtighed, der ville klæde andre medier, og som mange journalister ville kunne lære af – og som kunne gøre faget bedre. Men det kræver, at det bliver brugt på den rette måde. Det betyder ingen rygklapperi og selvforherligelse, men derimod en god portion selvkritik, regelmæssige opdateringer og en forståelse af blogmediet.