Det er ikke fordi, jeg er sur. Jeg er faktisk rasende. På den der stamper-i-jorden-med-tårene-trillende-ned-af-kinderne-måde. Vi har ellers været gode venner i mange år. Og det er ikke fordi, jeg er holdt op med at kunne lide dig. Det er bare lidt som om, at tingene har ændret sig for dig. Eller også er det mig.
Jeg har altid været en god pige med idealerne i orden. Og det var netop dine idealer, jeg i sin tid faldt for. Dit åbenhed og evne til at favne alle begejstrede mig. Men på det seneste er jeg begyndt at mærke nogle af alle De Sure, der også leger med dig. Før du kom til, legede de nok i et vist omfang i læserbreve og under rubrikken ‘I øvrigt mener jeg’. Der var redaktører, som bestemte, hvilke læserytringer, der kom i avisen. Men på grund af mit arbejde, er jeg begyndt at få mails fra De Sure. På sin vis var det lige nøjagtigt det, som elskede dig allerhøjest for. – Og jeg beundrer dig stadig for det. Men De Sure er altså ret sure, og nogle dage når de under huden på mig.
Man kan selvfølgelig argumentere for, at man ikke skal arbejde et sted som ekstrabladet.dk, hvis ikke man kan tåle et par drag over nakken – og det er sandt. Vi skal kunne tåle noget. Jeg er i fuld gang med at gro hår frem på brystet. Men jeg bliver så træt, når De Sure, bliver personlige og sexistiske. For staver jeg forkert, arbejder ud fra en helt i skoven præmis eller sætter min kommaer åndssvagt, så lytter og retter jeg gerne.
Men når mails som denne (til en af mine kollegaer) er hverdagskost, og jeg kan se, hvordan trolde mudrer væggen til ovre hos DR Partisan, begynder jeg at tvivle på vort forhold – altså dit, kære Internet, og mit.
Ikke nok med det, Internet. Fornylig er forskellige grupper begyndt at kæmpe krige – nogle endda i dit og din gode ven, Ytringsfriheds navn, andre kalder det ‘Et forsvar af nationale interesser’. Jeg er sådan set ligeglad, hvad de kalder det. Kampen er uden tvivl vigtig, men jeg bliver bekymret for dig. For kan du holde til det? Er du stærk nok til ikke at lade dig stække? Eller bliver jeg nødt til at finde en ny ven, der ligner dig – men fungerer parallelt med dig? Og dermed ikke længere er dig?
Mange forkæmpere for frihed og menneskerettigheder har gennem årene haft min støtte, hackere og småpirater, der bruger deres kundskaber til at vise sikkerhedsbrist og uretfærdigheder, eller som viser vejen til en mere simpel form for standarder for ophavsret, sympatiserer jeg også med. Men selvtægt og gengældelsesaktioner har jeg aldrig brudt mig om.
Kære Internet, jeg havde sat dig op på en piedestal. I fremtiden lover jeg, at du ikke kommer der op igen. Vi bliver nok rigtig fine venner igen – det er jeg faktisk sikker på. Men min beundring er ikke længere endeløs.
12. december 2010 at 13:43
Skræmmende mail – god blog – hurra for at du trods alt er det større menneske (ikke at det er svært at være i forhold til folk, der skriver den slags mails… xx
13. december 2010 at 10:29
Det kan vel ikke være internettets skyld at nogen ikke kan bruge det på fornuftig vis? ;-)
13. december 2010 at 18:09
Nej, og det er heller ikke min pointe.
Den er derimod, at jeg på den ene side er glad for det ubegrænsende og frie ved internettet, mens jeg på den anden side, (indimellem) ville være lidt glad for en smule redigering og ikke mindst refleksion over, hvad man poster. Jeg tror ikke, at folk altid er klar over, at når de klikker på en byline og smider ukvemsord og nedladenheder af sted, så sidder der et menneske og tager imod det.
20. december 2010 at 06:23
Faktum er at du er en partisk blogger.
Du udøver også denne form når du arbejder.
Din artikel om Assange f.eks. er virkelig skrevet partisk.
Hvis du vil se hvordan ægte journalister skriver sådan en, så kig her: http://www.independent.co.uk/news/world/politics/…
Det ligner du har taget samme historie, og omskrevet den til kvindernes fordel.
Du kan blive fyret for det her, det kræver bare at nok skriver til redaktøren og påpeger dine fejl.
20. december 2010 at 12:24
Kære Anonymous
Jeg har egentlig et stort problem med, at du som anonym angriber mig personligt. Men jeg vil alligevel lade kommentaren stå, for at understrege pointen om personlige angreb i ovenstående indlæg.
Du har helt ret. Min blog er partisk. Jeg har aldrig påstået andet, og jeg har aldrig forsøgt at bedrive objektiv og sandhedssøgende journalistik her.
Det gør jeg derimod andre steder. Assange-artiklen er fuld af styrkemarkører, der angiver, at kilden er afhøringsrapporterne, og at modparten, Julian Assange, ikke er hørt.
//Astrid
20. december 2010 at 18:52
Hvad – tillader du dig at være partisk på din egen personlige blog? Hvad bilder du dig ind?
Nå, nok sarkastiske kommentarer som reaktion på stupide, anonyme kommentarer.
Der er adskillige blogs hvor de forbeholder sig retten til at offentliggøre alle mails med afsender adresse mv. Det har sjovt nok en dæmpende effekt når man skal stå offentligt til ansvar for sine ytringer. Det stopper naturligvis ikke alle, men det kan få folk til at stoppe op en ekstra gang. Måske skulle ekstrabladet.dk overveje noget tilsvarende?
21. december 2010 at 03:50
Der hentydes ikke til din Blog.
Der hentydes til din artikel på ekstrabladet.
21. december 2010 at 03:51
Din person angribes ikke.
Der hentydes til din artikel på ekstrabladet.
Pingback: Skab bedre debat – bland dig, journalist | Astrid Maria Bigoni