I disse dage er den danske blogosphære på den anden ende. Siden midt i juni har Bitterfissen Bethany på sin egen kærlige og gennembitre facon revset blogland.
Bethany er træt af alt skønmaleriet i blogland og på ganske fin vis skriver hun om blogs uden sønderligt indhold, om modebloggerne, kreabarselsbloggerne, madbloggerne og gør op med de mærkværdige mekanismer, som er i den danske blogverden. Det handler blandt om hirarkierne, kommentarspor med lutter rosende ord og bekræftende vendinger og giveaways. Med hendes egne ord:
Fortsæt med jeres candyflossblogs, fortæl om jeres lorteunger og deres moderigtige tøj, strikketøj, hæklede flødekander, madopskrifter og jeg ved ikke hvad ellers. Hyg jer med jeres brunnæsede nikkedukker der nøjes med at tænke det som Bethany tør sige højt.
For det er jo det I synes jeg gør galt, det skriver I selv. Jeg skriver det som I kun tør tænke. Er det virkelig så slemt. Ja, man skulle vel nødig blive vækket af sin tornerosesøvn.
Fra indlægget Outsideren Bethany
Bloggen har vakt ramaskrig, og mange har været rigtig rigtig sure over Bitterfissens indlæg. Men her fra sidelinjen har det i den grad været et frisk indspark i en indspist og lille verden.
Der er rigtig langt mellem snapsene i blogland. Der er rigtig mange, der er dygtige til at tage billeder, hækle ugler eller bage surdejsbrød. Det er min erfaring, at det er svært at finde personlige blogs med bid, der er velskrevne og bringer noget relevant til bordet. Har du bud på personlige blogs med bid og humor, der samtidig er velskrevne, giv endelig lyd fra dig i kommentarfeltet herunder.

18. juli 2011 at 12:28
Ja det er et friskt pust, som jeg skriver enhver mødding skal vendes ind i mellem.