24. august 2011 Astrid Maria Bigoni

Den bedste teknologi er usynlig – Amber Case

– En rigtig god bog, som man fordyber sig i, er et usynligt interface. De bedste teknologier er dem, der er usynlige, sagde Amber Case på Media Evolution i Malmø.

Når vi ikke bemærker dem, og når brugervenligheden er så meget i top, at vi ikke tænker over det, så er teknologi bedst.

Amber Case er cyborg antropolog og beskæftiger sig med de måder, som mennesker og teknologi interagerer på, hvordan teknologi afbryder vores liv og forbedrer vores liv. Efter hendes keynote tog jeg en kort snak med hende.

Et af hendes arbejdsområder er usability og i sin keynote talte hun blandt andet om calm technology. Det er teknologi, som er der, når man har brug for den, og forsvinder, når man ikke har brug for det.

Hun forudser, at vi vil se meget mere til den slags teknologier i fremtiden. Det gælder også bedre interfaces. Hun nævnte bladrefunktionen i ebogslæsere, som et interface, der forhåbentlig vil blive forbedret over tid.

Modsætningen til at irriteres over det elendige og umulige design i mange ebogslæsere, er i følge Case, Flipboard. Det er et magasinlignende program til iPad, hvor brugeren er sin egen redaktør. I Flipboard hiver du dine favoritfeeds ind fra blogs, Facebook, Twitter og meget andet, hvorefter Flipboard sætter det op i fint magasinlayout for dig. Det er meget brugervenligt og lækkert, og Amber Case går så langt, som at kalde det superhuman fordi det empowers os. Det er os, der styrer programmet og magasinet og ikke omvendt.

Vi er alle cyborgs
Cyborg betyder, at der er sket en sammensmeltning af menneske og maskine. Og Amber Cases pointe er, at vi alle er cyborgs.

– Vi bruger teknologi som en udvidelse af os selv. Vi gemmer ting på teknologi uden for os selv, og bruger devices som vores hukommelse. Hvert element bliver til en del af vores hukommelse. Nu er det svære ikke at huske informationen, men hvor det er gemt henne. På den måde bliver vi til en slags digitale palæontologer, der skal grave vores hukommelse frem fra en email eller fra Google.

Vores devices bliver en forlængelse af os selv, og ligesom os, kan man ikke se på et device, hvor meget information der rent faktisk er indeni. For et device bliver ikke fysisk større, hvis man putter flere ting i dem. Derfor fylder det også uvirkelig meget plads, hvis man printer alt indhold i en computer ud. Og derfor oplever vi også en meget mærkelig form tab, hvis vi mister vores computer. For på den måde er den jo faktisk en del af os.

Vores devices som tamagotchi
Forlængelsen af os selv i vores devices betyder også, at vi hele tiden passer utrolig godt på dem. De bliver opdaterede og de bliver opladede.

I lighed med det forbundethed, som tamagotchifans havde med deres digitale kæledyr i slutningen af 1990’erne, er vi også forbundne med vores devices. Vi passer på vores devices og vi passer på vores sociale forbindelser, som vores device er bindeleddet til. Dengang i 1990’erne gik teenagepiger amok, hvis man tog deres tamagotchi fra dem, fordi de så ikke ville kunne passe ordentligt på deres kæledyr. I dag er det på samme måde grænseoverskridende, når læreren tager mobiltelefonen fra en teenager. For så vil hun ikke længere kunne passe på sine kontakter.

Vores andet jeg
I dag lærer vi at præsentere os selv online. Vi har et andet jeg, eller måske endda et nyt selv, som er digitalt. På samme måde, som vi selv går i bad og tager rent tøj på, har vores digitale jeg brug for at blive præsenteret ordenligt, opdateret og beskyttet.

Det er derfor heller ikke underligt, når mennesker tager antallet af likes personligt, eller måler det som personlig succes, når man kan skabe mange kommentarer på sine Facebook-opdateringer. Og det er heller ikke så mærkeligt, når man bliver en smule afhængig af rewards. Hver gang, du gør noget godt i Farmville, får du en reward. Det gør du ikke i det virkeligeheden. Det kan gøre det noget sjovere at spille Farmville, end at lave så mange andre ting.

Teknologien er moden
Udover at være cyborg antopolog er Amber Case også medstifter af startupfirmaet Geoloqi. Det er en platform for gps-baseret indhold. Oven i Geoloqi kan man bygge avancerede programmer. Det kan blandt andet være det program i Amber Cases mobiltelefon, der gør, at lyset tændes i hendes hjem, når hun kommer hjem.

– Jeg er meget interesseret i wearable og lokationsbaserede teknologier. De har begge taget 40-50 år at udvikle til det stadie, der er på nu. Nu er de modne til, at de kan bruges.

Det handler både om, at de to slags teknologier efterhånden er til at betale. Men det handler også om, at det er ved at være nemt at bruge dem.

Amber Case peger på, at i fremtiden vil vores mobiltelefoner være en fjernbetjening til vores virkelighed. Med dem vil vi være i stand til at skabe bedre ting. I fremtiden vil teknologierne være bedre indrettet til mennesker. Så det kan forhåbentlig være, at vi i fremtiden vil holde op med at skyde skylden på os selv, når vi ikke kan finde ud af at bruge teknologien og rette skylde mod teknologien i stedet, når tingene ikke er brugervenlige.

Tagged: , , , , , , , ,
  • Super god rapport fra hendes keynote, som jeg var heldig til at se online i livestream. Nu kan huske hendes points bedre, takket været dit indlæg her. :)

    Da hun diskuterede det om at huske og digitale palæontologer, kom jeg i tanker om noget jeg har læst fornylig fra Stephen Few i “Now You See It”. Vores hukommelse er tit flere ting – altså lidt kompleks. Fx det er ikke nok at huske en lækker middag når du ser blå sterinlys. Det er de blå sterinlys sammen med lyden af musikken der blev spillet. Altså hvis du vil huske en samtale fra den middag, skal der flere punkter fra oplevelsen der skal op til overfladen. En slags hukommelse “triangulation”. Måske kan du sammenligne det med tagging. Man sjælden anvender 1 tag for et blog indlæg. Derfor tror jeg på flere undersøgelser i taxonomier, emnet findability i søgning, og de tekniske muligheder for at pirke til vores hukommelser (taktile, audio mm).

    Vi ses online! (Og IRL.) ;)

  • Pingback: Media Evolution – The Conference 24/8-11 - A Lundbergh | A Lundbergh()

  • Pingback: Hurtigtsnakkende futurist om evnen til at genkende mønstre | | Astrid Maria BigoniAstrid Maria Bigoni()

Kontakt mig!

Send mig en mail, eller ring! Jeg glæder mig til at høre fra dig.