22. august 2011
Astrid Maria Bigoni
Fagligt, Webtanker
Skriv en kommentar

Nu som freelancer

Efter en lang sommerferie starter jeg i næste uge som social media manager på ekstrabladet.dk. Førhen har mit job på ekstrabladet.dk været fokuseret omkring at skrive nyheder, sammensætte gallerier, arbejde med interaktive kort eller redigere forsiden på ekstrabladet.dk.

Det nye job er en deltidsprojektstilling på tre måneder, hvor jeg primært skal arbejde med Facebook og Twitter og andre sociale medier. Det giver mig en mulighed for at arbejde med mennesker på en måde, som jeg har savnet i mit journalistiske virke.

Og mennesker skal jeg også have med at gøre i mit andet job, hvor jeg skal undervise ungdomsskoleelever i webjournalistik, blogging og i at lave hjemmesider i WordPress.

Åben for nye muligheder
De to job tager ikke al min arbejdstid, og det betyder, at jeg åben for muligheder.

Jeg har i længere tid ønsket at prøve tilværelsen som freelancer af. Jeg kan rigtig godt lide at arbejde i projektform, have fingrene i forskellige elementer og en hverdag, hvor jeg ikke tager samme vej på arbejde mandag til fredag.

Så hvis du mangler én, der er dygtig til at skabe interessant indhold til web, kan skrive medlevende om web og internetkultur eller kan engagere og vække dit community, så send mig en mail.

Mere blogging
Min tid skal selvfølgelig også gå med at blogge. Og de næste par uger skal jeg to spændende konferencer, som du får mulighed for at læse meget mere om her. På onsdag går turen til Malmø til Media Evolution – The conference og i midten af september er der New Media Days her i København.

Læs også

Skriv et svar

*.

*