I går fulgte titusinder af italienere tæt med i de 90 sekunder det tog for 10 heste at nå tre gange rundt på Piazza del Campo i midten af den toscanske by Siena.
I månedsvis har hele kvarterer knoklet, svedt og samarbejdet alt sammen med det mål at vinde hesteløbet. Som du nok har gættet, har dette indlæg intet med hverken webjournalistik eller sociale medier at gøre. Det handler derimod og helt almindelige fællesskaber ude i den virkelige virkelighed.

Siden renæssancen har seneserne kæmpet om at vinde de to årlige hesteløb, palio. Byen Siena er delt op i 17 kvarterer (på italiensk contrade) og til hvert løb får 10 contrade mulighed for at stille op. Hvert kvarter har deres farver, flag og symboldyr. Jockeyerne rider selvfølgelig i deres contradas farver og uden sadel.

Forberedelser fra vinter
Forberedelserne til løbene starter allerede i vintermånederne. Der bliver lagt strategier, samlet penge ind og set jockeyer an. Fra slutningen af maj tager forberedelserne fart, for her bliver det besluttet hvilke ti contrade ud af de 17, der skal medvirke i de to løb.

Omkring en uge før hvert løb starter de intense forberedelser og festlighederne begynder. Det begynder med præsentation af  løbets palio. Til hvert løb bliver der præsenteret et nyt palio (et silkebanner) af en ny kunstner. Palio tilfalder vinderen af løbet. Derudover bliver heste udtaget og udloddet til de ti contrade, der er natlige prøver på Piazza del Campo og daglige middage for folkene i hvert contrade.

Da jeg i sidste uge var i Siena, var forberedelserne i fuld gang. Flag prydede allerede hvert contrada og frivillige var travlt beskæftigede med at hænge lamper med contradafarver op.

Det er fundamentalt
Som nævnt er selve løbet overstået på halvandet minut. Så hvorfor så bruge et år på at forbederede sig, dekorere byen og bruge tusindvis af euro på jockeykontrakter og under-bordet-aftaler (som i høj grad florerer)?

Fordi det er sjovt. Fordi det rører noget fundamentalt i mennesker – det at være en del af noget større end en selv og arbejde sammen om et fælles mål. For ud over at have kaptajner til at udvælge jockey og hestene til hestelotteriet, har hvert contrada også trompetister og trommeslagere til fanfarespil og flagbærere. Og så er der dem, der sørger for at flagene bliver hængt op, maden bliver lavet og så videre. Hver har sin rolle at spille, og alle kan føle sig betydningsfulde i en contrada. I mange år sammenkoblede man da også Sienas lave kriminalitetsrate med den store betydning, som contrade og palio har.

Hvert contrada har sine ærkerivaler, og kampen mod dem, gør selvfølgelig sammenholdet større.

Det handler også om traditioner. Italienerne er stolte af deres historie. Og i mine øjne kræver det også en god portion historisk stolthed at iføre sig tofarvede tights, fløjstunikaer og små hatte, når man er en ung mand omkring de 20 år, som mange af trompetister og trommespillerne er.

Jeg er hverken specielt interesseret i heste,væddeløb eller renæssancen for den sags skyld. Men det er rørende at opleve, hvordan kvarterer står sammen om noget fælles og sammenhold opstår på tværs af sociale skel. Jeg har gransket min hjerne for at finde lignede eksempler fra Danmark på måder kvarterer samarbejder på. Men jeg har ikke kunnet komme i tanke om noget – byd endelig ind, hvis du har eksempler. Det tætteste jeg kom, var den årlige madkamp mellem Friedricshain og Kreuzberg i Berlin.

Siena er langt fra den eneste italienske by, hvor contrade og palio stadig er en fast del af en bys traditioner. I andre byer handler det også om fanfarespil, flagkast og løb.

Læs mere om tekniske detaljer og traditioner fra Palio di Siena på wikipedia.

Læs også

• Cowbird – gode billeder og historier (0)
• Communities kræver uddannelse – opsamling fra Community Conference 2011 (2)
• Fra app til community – Endomondo på Community Conference 2011 (1)
• Ing.dk – når brugerne skaber det faglige (1)
• De 5 C’er i dit community – David Armano på Community Conference 2011 (1)
• Inspiration lige nu (0)