• http://chrisalban.tumblr.com/ Chris Alban Hansen

    Det er svært at være uenig med dig.

    Journalisterne og deres medier ligger, som de har redt. De danske nyhedssites flyder over med identiske telegrammer fra Ritzau, krydret med Amalie fra TV3, datingtips, og hvorfor vi skal sluge fiskeoliekapsler.

    Det har intet med gratis at gøre, at tilliden til journalister har nået et kriseniveau, men alene noget med udbud og kvalitet. Der er for mange nyhedssites til vores lille danske sprog, og der er for mange ligegyldige historier, der til forveksling virker som sukker i fødevarer: Vi får et hurtigt kick, og et kvarter efter keder vi os igen.

    Jeg skrev for godt en måneds tid siden, hvordan de danske nyhedssites kan komme til at tjene penge igen. Dét blogindlæg gad jeg godt have, at personager som kaj Høivang læste:

    http://chrisalban.tumblr.com/post/17389545465/sadan-kan-aviserne-tjene-penge-pa-netnyheder-vi

    • Astrid Maria Bigoni

      Ups, jeg fik vist lige udgivet indlægget, inden jeg havde færdiggjort sidste sætning.

      Din pointe om udbud og efterspørgsel er interessant. ekstrabladet.dk, BT og TV2.dk har længe konkurreret om at være hurtigst. Men spørger mig ikke, hvem det er, der konkurrerer på kvalitet. Den eneste, der tilsyneladende holder hovedet koldt og gør det godt, er Information.

      • http://chrisalban.tumblr.com/ Chris Alban Hansen

        Interessant nok er Information også det eneste nyhedssite, der har forstået at bruge nettets muligheder til både at udgive indhold og bruge læsernes viden og indsigt til at skabe nye historier. Bare se den med overvågningskameraerne, der er aktuel lige nu.

        Jeg kunne også godt tænke mig at skabe noget journalistik, der inddrager læserne, outsourcer indholdet til eksempelvis nyhedsskabende bloggere og præsenterer det hele på én enkel platform.

        Modebloggerne har allerede gjort det. Nu mangler vi bare alle de andre. Jeg åben overfor idéer.

        • Astrid Maria Bigoni

          Ja, jeg synes bestemt også, at Information er et rigtig godt eksempel i denne sammenhæng.

          Jeg synes ikke nødvendigvis, at det handler om at outsource indhold. Jeg synes mere det handler om at inddrage folk. Diskutere holdninger, få deres bud på løsninger, m.m..

          Jeg er nysgerrrig … Hvad mener du med, at modebloggerne allerede har gjort det?

          • http://chrisalban.tumblr.com/ Chris Alban Hansen

            Bloggers Delight har egentlig allerede skabt en paraply, som samler modebloggerne.

            Som jeg ser det, kunne man skabe et nyhedssite på samme måde ved at samle og udvælge blogs med relevant indhold og præsentere dem på én side. Den del af et nyhedssite kunne udgøre debatdelen og være den outsourcede del.

            Selve nyhedsdelen af samme site kunne skrives af brugerne med et par faste redaktører, der kunne
            faktatjekke og gennemskrive, hvad brugerne poster.

            Brugerne skulle så kunne samarbejde om at skrive nyhederne. Eksempler:

            En borger fra Djurs skriver, at hans garage er ramt af en skypumpe. En anden bruger fra Mors tilføjer samme dag, at en anden skypumpe væltede hegnet til hendes forhave, og pludselig er der én historie om, at to skypumper har ramt den vestlige del af Danmark.

            En beboer på Nørrebro tager måske et billede af et trafikuheld med sin mobil og uploader til sitet. En anden bruger har lyttet til politiradioen og tilføjer, at en cyklist er ramt af en lastbil.

            En borger i Slagelse følger med i lokalpolitik og skriver, at antallet af lukkedage i børnehaverne stiger med fem næste år. Og igen er der andre, der enten kan detaljere eller perspektivere historien.

            Og så videre.

            Emnerne for nyheder og debat er helt op til brugerne. Det kræver bare den tekniske platform og et par faste hoveder til at faktatjekke og gennemskrive, så indholdet på sitet opretholder en vis standard.

  • Pingback: Stop klynkeriet #2 | | Astrid Maria BigoniAstrid Maria Bigoni()