3. april 2012 Astrid Maria Bigoni

Stop klynkeriet #2

Lige et par opfølgende pointer til indlægget Stop klynkeriet og lav noget af værdi. Jeg fik skudt i skoene, at jeg mener, at bloggere kan erstatte journalisters job. Det mener jeg ikke. Journalister får en rigtig god uddannelse med rigtige gode værktøjer til research og formidling.

På Journalisthøjskolen lærer vi at lave reportager, portrætter og meget andet af høj kvalitet. Det er også rigtig godt til de meget få journalister, der bliver ansat på dagbladene. Det er også efterspurgte værktøjer i kommunikationsafdelingerne rundt omkring. Men når man ser på kvaliteten af indholdet på de danske internetmedier ser jeg ikke, at de værktøjer kommer i brug. Ud fra et økonomisk perspektiv vil det ikke give mening på sigt, at det er journalister, der producerer historier, som i mange tilfælde er afskrivninger fra andre sites.

Og så en lille krølle på halen. Jeg er tilsyneladende ikke den eneste, der mener, at der er noget galt med kvaliteten af journalistikken. Den 29. april inviterer Dansk Journalistforbund til en høring om journalistens rolle i 2012 og hvad man kan gøre for at rette op på troværdighedsproblemerne. Læs mere om arrangementet på Dansk Journalistforbunds hjemmeside.

Tagged: , , , ,

Kontakt mig!

Send mig en mail, eller ring! Jeg glæder mig til at høre fra dig.