7. maj 2012 Astrid Maria Bigoni

Var Egypten en Facebook-revolution?

Zeynep Tufekci på #rp12 Foto: Beate Firlinger
Zeynep Tufekci på #rp12 Foto: Beate Firlinger

Zeynep Tufekci på #rp12 Foto: Beate Firlinger

Et af programsporene på Re:publica hed Re:volt, og under det tema blev der talt rigtig meget om det arabiske forår og Occupy-bevægelsen, begge i forhold til sociale medier og nye økosystemer for information og medier. Hvis ikke de to begivenheder var fortærskede i forvejen, er blev de det her. Ikke desto mindre har oplæg om de begivenheder en berettigelse her. Jeg har dog savnet noget mere refleksion over, hvilke dynamikker det er, der kommer i spil, når sådan noget som #kony2012 skyder sig selv i foden.

</rant>

To af de oplægsholdere, som talte om det arabiske forår var Fadi Salem og Zeynep Tufekci. Zeynep Tufekci er en af mine yndlingsakademikere (hvis man kan have den slags) og hun er kvinden bag den begavede blog Technosociology, hvor hun blandt andet har givet David Carr fra New York Times svar på tiltale. Og så har hun også nærstuderet det arabiske forår og social media-vinklen.

16 millioner flere brugere

Selvom det arabiske forår har fået kælenavnet Facebook-revolutionen, er det ikke mange, der rent faktisk ved, om det passer. Men der går som regel ikke røg af en brand uden, at der er ild i den, og fra oktober 2010 til oktober 2011 steg antallet af Facebook-brugere i de arabiske lande fra 18 millioner til 34 millioner. 70 procent af dem, der bruger Facebook er under 30 år.

Fadi Salem, der er fra Dubai School of Government understreger, at der er flere ting i spil her. Det er ikke kun Mark Zuckerbergs skyld. Fadi Salem taler om tre revolutioner:

  • en demografisk revolution, hvor befolkningen i de arabiske lande er unge og står overfor en massiv arbejdsløshed
  • en social revolution, hvor sociale normer ændrer sig og der skabes nye forventninger til samvær og adfærd
  • en teknologisk revolution med øget adgang til informations- og kommunikationskanaler og mere viden om, hvordan man bruger de kanaler.

I 2011 skete der så et skifte i måden de unge arabere brugte sociale medier på. Fra at Facebook havde været et forum for at dele sociale ting; billeder mm fra en personlig sfære, blev Facebook et forum for politisk brug. Det udmøntede sig blandt andet i, at Facebookevents med demonstrationer fik folk på gaden.

Kill Switch var positivt

Selvom de egyptiske myndigheder brugte den berygtede Kill Switch og lukkede adgangen til internet i seks dage, blev det, ifølge de folk, som deltog i Fadi Salems undersøgelse, vendt til noget positivt: Det motiverede folk til at demonstrere endnu mere. Det fik også folkene på Tahirpladsen til at sætte en offline Facebookvæg op.

Men der er også ulemper ved den stigende brug af sociale medier under det arabiske forår. Og det er omverdenens brug af budskaber og statusopdateringer på sociale medier som primære kilder. Ifølge Fadi Salem er det sket ved policy making på så højt plan som i FN. Sociale medier generer information, som citizen journalister samler op. Det finder vej videre til mainstream medier, som når helt frem til beslutningsorganer i FN. Den manglende stillingtagen til kilderne er ifølge Fadi Salem et svagt led.

Social medier er ikke separate verdener

“Der er noget ved Facebook – vi ved, det spillede en rolle. Facebook og Twitter er en del af en anden verden seperat fra den fysiske. Det er en af grundene til, at de er magtfulde værktøjer,” sagde Zeynep Tufekci.

Hun brugte salen som et eksempel:

“Lad os forestille os, at du keder dig her. Du sidder og tænker, at jeg keder dig. Men du rejser dig ikke op og siger det højt. Lad os antage, at du har en backchannel, hvor du kan sige det højt. Der er forskellige sociale barrierer, der gør, at man ikke gør det. I en region, hvor der er stor kontrol over den offentlige sfære, bliver den backchannel ret magtfuld. Derudover er der store straffe for at vise sin utilfredshed. Lad os antage, at jeg ville smide vand på den første, der rejste sig op og forlod lokalet her. Det er noget, der sker i alle kontrollerende regimer. I den slags lande gør man brug af eksemplets magt ved at straffe den første, der rejser sig. Men hvad sker der, når du ikke behøver at være den første, der rejser dig op? Med Facebook kan du organisere dig, så I er 50, der rejser jer på samme tid og på den måde skaber en kaskade af protest.”

Hvis du vil vide mere om brugen af sociale medier under det arabiske forår, så kan du give dig i kast med Arab Social Media Report, som Fadi Salem refererede fra. Der er også Zeynep Tufekcis artikel Social Media and the Decision to Participate in Political Protest: Observations From Tahrir Square.

Tagged: , , , , , , ,

Kontakt mig!

Send mig en mail, eller ring! Jeg glæder mig til at høre fra dig.