7. august 2012 Astrid Maria Bigoni

Del dine erfaringer med Storify

Jeg har før skrevet om Storify, og jeg synes, at det kan være et rigtig fint værktøj til at samle reaktioner på sociale medier. Det kommer nok ikke til at revolutionere journalistikken. Men jeg synes alligevel, at det kan noget.

I juni inviterede jeg et par journalister, som jeg ved er Storify-brugere til en erfaringsudveksling. Men jeg var sent ude og det var lige op til ferien, så det viste sig svært at samle folk. Arrangementet finder derfor sted 28. august i stedet, og du er inviteret.

Det bliver ren erfaringsudveksling. Der kommer altså ingen oplæg om Storify. I stedet er man mere end velkommen til at dele de interessante opdagelser, eller gode storify-historier, som man er faldet over.

Bjarke Myrthu fra Storyplanet kommer også og fortæller om Storyplanet – og hvad man kan bruge det til.

Arrangementet finder sted 28. august kl. 17 hos Klean, Frederiksborggade 22, 1360 København K. Det er gratis. For at tilmelde dig, sender du en mail til astrid snabela bigoni punktum dk.

Tagged: , , , , ,

Kontakt mig!

Send mig en mail, eller ring! Jeg glæder mig til at høre fra dig.