21. oktober 2012 Astrid Maria Bigoni

Hack din produktivitet – Ekstras Guide & Gadgets

Bragt første gang i Ekstra Bladets lørdagsmagasin Ekstra 1. september 2012

En hacker er ikke kun en person, der bryder ind i uskyldiges computere. At hacke kan også betyde at optimere og modificere sit computer, sin brødrister eller måske sit liv. I dag får du inspiration til, hvordan du kan komme i gang med at hacke dit daglige liv foran skærmen.

Kend dine computergenveje

CheatSheet er et gratis program til Mac, der lader dig se alle genveje i et program. Du holder command nede i 2 sekunder, og så viser CheatSheet dig, hvordan du hurtigt kan nagivere uden mus eller pegefelt. Er du Windowsbruger kan du se en liste på her.

Læs alt det spændende senere

Arbejder du ved en computer, oplever du sikkert, at du støder på spændende artikler eller blogindlæg i løbet af din arbejdsdag, som du ikke har tid til at læse i øjeblikket. Med Instapaper kan du gemme artiklen, og læse den, når du har tid – enten på din computer, på din telefon eller på din iPad. App’en fås til iPhone, Android og iPad. Du kan installere et bogmærke i din browsers bogmærkelinje, så du med ét klik kan gemme artikler til senere læsning.

Stop overspringshandlingerne på Facebook

Nogle hjemmesider er tidsrøvere. Nogle kan sidde fast på Facebook, andre kan læse nyheder i timevis. Er der bestemte sider, som du gerne vil undgå, så kan du blokere for din computers adgang til dem. Med SelfControl til Mac og SelfRestraint til Windows vælger du selv, hvilke sider, du vil blokere og i hvor lang tid. Begge programmer er gratis.

Lav din egen arkiveringsservice

IFTTT er en forkortelse for If This Then That, og giver dig mulighed for selv at bygge dit eget produktivitetshack ud fra formlen ‘hvis dette sker, så gør dette’. Eksempelvis ‘hvis du bliver tagget på et billede på Facebook, så download billedet til Dropbox’, eller ‘hvis vejrudsigten lover regn, så send mig en mail og mind mig om at tage regntøj med’.

Ryd op i din email

Emails kan tage unødigt meget tid fra en arbejdsdag, og der er mange tips til, hvordan man undgår frustrationer og tidsspild på email. Mest vigtigt er det at kende sit mailprogram. En time til at se instruktionsvideoer om dit program, kan sandsynligvis tjene sig ind i sparede frustrationer. Filtrering af din indkommende post kan tjene til at din indboks ikke drukner i ligegyldige nyhedsbreve eller notifikationsemails fra Facebook. Du kan også oprette mapper til emails, der har en snarlig deadline.

Udbred god email-skik

Er din arbejdsplads ved at blive ineffektiv på grund af et overvældende antal emails om dagen? Så tal email-etikette med dine kollegaer. På emailcharter.org finder du 10 regler for god email-skik. Det handler blandt andet om at undlade at cc’e og være præcis i emnefeltet.

Simple skriveværktøjer

Hvis du er glad for at skrive, eller bare gerne vil fokusere på indholdet, når du skriver, er svaret OmmWriter til Mac og Windows. Med et super simpelt design er fokus helt og holdent på det du skriver. I samme stil findes også WriteRoom til Mac, der udnytter hele din skærms størrelse, så du kan koncentrere dig om dine ord.

Tagged: , , , , , , , , , , , ,

Kontakt mig!

Send mig en mail, eller ring! Jeg glæder mig til at høre fra dig.