31. august 2015 Astrid Maria Bigoni

Søges: Mødre på Instagram

::: OPDATERING 9/9 2015 – jeg har fået rigtig mange henvendelser fra mødre, der gerne vil deltage. Tusind tak! Jeg har ikke brug for flere. :::

Er du mor til et barn mellem 0 og 3 år, og deler du billeder af dit barn på Instagram? Så vil jeg gerne tale med dig. Jeg skriver speciale om det at dele billeder af børn på Instagram, og vil rigtig gerne i kontakt med Instagramaktive mødre.

Vil du være med, drejer det sig om et-to interviews i løbet af september og oktober. Er din Instagramprofil lukket, skal du også give mig tilladelse til at se den.

Send mig en mail på astrid [at] bigoni [dot] dk, hvis du gerne vil være med.

Om projektet

I 2014 uploadede Instagrams brugere 60 millioner fotografier – om dagen. Nok er der mange billeder af chiagrød, solnedgange og selfies. Men del billeder er også af børn. For nogle bliver Instagram og Facebook måske ligefrem til et digitalt familiealbum, hvor vi samles, kommenterer og liker billeder af den spæde baby, af de første skridt eller den første skoledag.

Mange har meninger om, hvorvidt man bør dele billeder af sine børn på sociale medier. Nogle mener sågar, at forældre misbruger deres børn som ‘medieobjekter’ og det gør børn ensomme. Børnerådets formand går så vidt som at sige, at man ikke bør lægge billeder af sine børn på internettet.

Mit projekt kommer til at handle om, hvorfor og hvordan vi deler billeder af vores børn. Jeg tror ikke på, at det er vejen frem at opfordre til ikke at dele billeder af sine børn på internettet. Derfor vil mit projekt også handle om, hvordan man kan bistå forældre, der gerne vil dele billeder på en hensigtsmæssig måde.

Jeg håber, du har lyst til at deltage.

Kontakt mig!

Send mig en mail, eller ring! Jeg glæder mig til at høre fra dig.