18. september 2015 Astrid Maria Bigoni

Børn, nej tak

Baby on a scale, Nationaal Archief/Willem van de Poll Nederlands

Baby on a scale, Nationaal Archief/Willem van de Poll
Nederlands

“Jeg møder to reaktioner, når jeg fortæller om mit ønske om en barnløs eksistens. Nogle griner lidt overbærende og siger, at jeg har masser af tid til at ombestemme mig. Andre ser det som deres borgerlige pligt at overbevise mig om, at børn er det vigtigste i en kvindes liv.”

Katrine Blauenfeldt beskriver i gårsdagens kronik på Berlingske, hvordan hun mødes af undren og ret voldsomme reaktioner, når hun fortæller, at hun ikke vil have børn.

“Ofte hævder de, at jeg ikke kan kalde mig for kvinde, hvis jeg ikke har børn. For kvinders eneste formål her på Jorden er jo at producere børn; det er højdepunktet i vores liv. Når disse mageløse skabninger så engang flyver fra reden, kan vi lige så godt bare sætte os tilbage i sofaen og vente på, at vi langsomt visner, for nu har vi bidraget til samfundet på den mest nyttige måde, der findes for kvinder.

Der hersker stadig en eller anden idé om, at alle kvinder er udstyret med en brændende lyst til at tage sig kærligt af små hjælpeløse væsner. Det er de gamle og forældede kønsstereotyper, som spiller en vigtig rolle her.”

Det kommer desværre ikke bag på mig. Men det får mig til at tænke: hvordan indvirker denne idé om, at en kvinde ikke er en rigtig kvinde, før hun har fået børn, på rollen som mor? Hvad betyder det, at vi hele vores opvækst og voksenliv bliver præget til at livet som kvinde, handler om at blive mor, for vores opfattelse af os selv, når vi først er blevet mødre? Har vi så gjort vores samfundspligt? Kan vi være stolte af os selv nu? Eller hvad?

Personligt oplevede jeg ret meget social disciplinering, da jeg blev gravid. Der var det ret tydeligt, at alle synes berettiget til en del af graviditeten. Både sundhedspersonale og fremmede mennesker, der tog sig deres friheder i forhold til at kommentere på min krop.

Hvad sker der i moderskabet og i forholdet til barnet? For hvis presset lægger så tungt på os i forhold til at reproducere, er det vel også nødvendigt, at vise det stolte vidumder frem, eller blander jeg for mange ting sammen.

Hvor om alting er, det er interessant, hvordan moderskabet kan ses som noget ideelt. Derfor bør den polerede udgave af det også vises frem.

Kontakt mig!

Send mig en mail, eller ring! Jeg glæder mig til at høre fra dig.