21. september 2015 Astrid Maria Bigoni

De afviste selfies

rejected selfies 2

Den amerikanske kunstner Randon Rosenbohm er kvinden bag My Rejected Selfies. På det simple tumblr-site poster hun de selfies, som ikke ellers bliver postet.

For vi kender det godt, ikke? Alle de billeder vi tager af os selv, som aldrig når til Instagram eller Facebook. De billeder, som i hvert fald hos mig, ligger og optager plads i min kamerarulle.

Og sagen er, at det højest sandsynligt også sker med de billeder af vores børn. Jeg tager i hvert fald selv mange billeder i samme situation, før jeg vælger et bestemt, der skal postes.

Hos Randon Rosenbohm handler det om køn, seksualitet og om performativitet. Og jeg tror, at det til en vis grænse handler lige så meget om performativitet og køn, når vi poster billeder af vores børn. Ikke nødvendigvis i forhold til barnets køn – men i forhold til moderen. Som jeg berørte i mit seneste indlæg, så er kvinder og mødres rolle også en del af det her. Og noget af det at poste billeder af sit barn, kan måske også handle om at vise sine evner som mor.

Kontakt mig!

Send mig en mail, eller ring! Jeg glæder mig til at høre fra dig.