18. januar 2016 Astrid Maria Bigoni

At dele glæden med andre

Der har været tavshed her på linjen længe. Det er der flere gode grunde til, og jeg har fået to måneders udsættelse på afleveringen af mit speciale. Det betyder, at jeg nu skal aflevere 2. maj.

Umiddelbart er der længe til maj, men jeg er bagud og skal få en hverdag med deltidsjob og vuggestuebarn til at gå op i en højere enhed med specialet. I denne uge har jeg forældreorlov, og ugen var egentlig dedikeret til at skrive speciale, men en ond tudse har bosat sig i min søns hals, så jeg må nøjes med at skrive dette indlæg, og måske sover han længe nok til, at jeg når at læse lidt.

Men noget har jeg da fået fra hånden. Siden sidste indlæg har jeg fået interviewet fire kvinder og brugt alt for lang tid (og en del salte tårer) på transkriberingen. Jeg valgte de fire kvinder ud fra deres forskellighed. Dels bor de forskellige steder i landet, dels er der stor variation i antallet af deres følgere og dels deler de billeder af deres børn på meget forskellige måder.

Jeg vil ikke skrive for meget om interviewene, jeg vil blot nævne noget, der gik igen i flere af mine interviews: nemlig, at man poster billeder af sit barn, fordi man gerne vil dele sin glæde med andre.

Jeg glæder mig rigtig meget til at dykke dybere ned i interviewene, når jeg snart når til analysen.

Jeg har også arbejdet på det website, som udgør den praktiske del af mit speciale. Det kommer til at handle om, hvordan man kan dele med omtanke for sine børn.

Kontakt mig!

Send mig en mail, eller ring! Jeg glæder mig til at høre fra dig.