18. august 2016 Astrid Maria Bigoni

Connecting the dots – prekariatet, teknologisk og politisk afmagt og en-til-en kommunikation

how-technology

To dages konference er overvældende. Mange indtryk og masser af inspiration. Nogle af de pointer, der inspirerede mig mest handler om

  • hvordan vi på grund af den stigende ulighed i vores samfund går en ustabil fremtid i møde
  • at vi i stigende grad kommunikerer i små grupper og en-til-en
  • at vi sidder fast i et ensidigt perspektiv på blandt andet teknologi

Måske er det for søgt. Men jeg kan alligevel ikke lade være med at trække nogle linjer mellem de tre pointer.

Lad os starte med sessionen Humans, Labour and Technology, hvor professor i økonomi fra SOAS, University of London, Guy Standing talte om prekariatet og den stigende ulighed i vores samfund. Ifølge Standing er fordelingen af velfærd i samfundet gået i stykker; det handler blandt andet om, at mens produktiviteten og leveomkostningerne er steget, er lønningerne faldet. Det har været med til at skabe en ny klasse, prekariatet, der er uden jobmæssig sikkerhed og dermed ikke kan skabe sig en arbejdsidentitet. De er udsatte, for hvis de bliver syge eller kommer ud for en ulykke, mister de deres indtægt. Politisk set er de en farlig gruppe, fordi dele af den er desillusionerede og afviser de traditionelle politiske systemer. I stedet vender de sig mod populistiske politikere på højrefløjen.

humans-labour-technology

En anden del af prekariatet er mere progressive og har måske læst på universitetet, men kan ikke finde fodfæste på arbejdsmarkedet. De progressive har ikke en politisk strategi: de ved hvad, de er imod, men ikke helt, hvad de er for.

Det giver altså et endnu mere fragmenteret samfund, hvor folk isolerer sig mere og mere i grupper.

Det bringer mig videre til One to One Communication-sessionen [link], der blandt andet handlede om, at vi i stigende grad taler sammen i grupper frem for at dele på sociale medier. Det sker i forskellige messaging apps, hvor vi har mulighed for at indgå i nogle sociale sammenhænge, der er skræddersyet til os.

Derfor vil konsekvensen alt andet lige være, at vi i stigende grad murer os inde i bobler, der ikke nødvendigvis er styret af filtre og algoritmer, men mere er styret af interesser og perspektiver. Det er måske godt for samtalen, der kan blive mere fokuseret. Men det er ikke godt for den offentlige debat, der i lyset af større social ulighed vil blive endnu mere fragmenteret og polariseret.

Og her ender vi ved den allerførste keynote på The Conference: Tricia Wangs snak om nødvendigheden af at skifte perspektiv. Hvad enten du er journalist, eller designer eller noget helt tredje – når du skaber produkter til andre mennesker, er du nødt til at bevæge dig ud af din egen bobbel. Du er nødt til at kunne sætte dig i andre menneskers sted, når du skaber noget til dem.

Som journalist er du fx nødt til at droppe ideen om, at det du skriver er sandheden. Det du skriver, er derimod et perspektiv på verden. Drop ideen om, at tallene i en statistik aldrig lyver. Statistik er også teknologi, og den må aldrig blive den endelige måde hvorpå vi prøver at forstå verden på. Vi kan kun blive klogere på verden, hvis vi skifter perspektiv. Og det gør vi ved blandt andet at invitere prekariatet med til bordet. Ellers er der fare for, at vi bare hjælper til at bære mere brænde til bålet.

Save

Tagged: ,

Kontakt mig!

Send mig en mail, eller ring! Jeg glæder mig til at høre fra dig.