Børn, nej tak

Baby on a scale, Nationaal Archief/Willem van de Poll Nederlands

Baby on a scale, Nationaal Archief/Willem van de Poll
Nederlands

“Jeg møder to reaktioner, når jeg fortæller om mit ønske om en barnløs eksistens. Nogle griner lidt overbærende og siger, at jeg har masser af tid til at ombestemme mig. Andre ser det som deres borgerlige pligt at overbevise mig om, at børn er det vigtigste i en kvindes liv.”

Katrine Blauenfeldt beskriver i gårsdagens kronik på Berlingske, hvordan hun mødes af undren og ret voldsomme reaktioner, når hun fortæller, at hun ikke vil have børn.

“Ofte hævder de, at jeg ikke kan kalde mig for kvinde, hvis jeg ikke har børn. For kvinders eneste formål her på Jorden er jo at producere børn; det er højdepunktet i vores liv. Når disse mageløse skabninger så engang flyver fra reden, kan vi lige så godt bare sætte os tilbage i sofaen og vente på, at vi langsomt visner, for nu har vi bidraget til samfundet på den mest nyttige måde, der findes for kvinder.

Der hersker stadig en eller anden idé om, at alle kvinder er udstyret med en brændende lyst til at tage sig kærligt af små hjælpeløse væsner. Det er de gamle og forældede kønsstereotyper, som spiller en vigtig rolle her.”

Det kommer desværre ikke bag på mig. Men det får mig til at tænke: hvordan indvirker denne idé om, at en kvinde ikke er en rigtig kvinde, før hun har fået børn, på rollen som mor? Hvad betyder det, at vi hele vores opvækst og voksenliv bliver præget til at livet som kvinde, handler om at blive mor, for vores opfattelse af os selv, når vi først er blevet mødre? Har vi så gjort vores samfundspligt? Kan vi være stolte af os selv nu? Eller hvad?

Personligt oplevede jeg ret meget social disciplinering, da jeg blev gravid. Der var det ret tydeligt, at alle synes berettiget til en del af graviditeten. Både sundhedspersonale og fremmede mennesker, der tog sig deres friheder i forhold til at kommentere på min krop.

Hvad sker der i moderskabet og i forholdet til barnet? For hvis presset lægger så tungt på os i forhold til at reproducere, er det vel også nødvendigt, at vise det stolte vidumder frem, eller blander jeg for mange ting sammen.

Hvor om alting er, det er interessant, hvordan moderskabet kan ses som noget ideelt. Derfor bør den polerede udgave af det også vises frem.

Skal jeg dele billeder af mit barn på nettet?

Forleden faldt jeg over en god podcast, som har direkte relevans for mit speciale. I denne udgave af ‘Note to self’ diskuterer værten Manoush Zomorodi sammen med Jen Poyant og Hillary Frank hvorvidt man bør poste billeder af sine børn på nettet.

De tre har vidt forskellige opfattelser af problemstillingen og deres diskussion er ret spændende. Lyt selv med her:

 

Søges: Mødre på Instagram

::: OPDATERING 9/9 2015 – jeg har fået rigtig mange henvendelser fra mødre, der gerne vil deltage. Tusind tak! Jeg har ikke brug for flere. :::

Er du mor til et barn mellem 0 og 3 år, og deler du billeder af dit barn på Instagram? Så vil jeg gerne tale med dig. Jeg skriver speciale om det at dele billeder af børn på Instagram, og vil rigtig gerne i kontakt med Instagramaktive mødre.

Vil du være med, drejer det sig om et-to interviews i løbet af september og oktober. Er din Instagramprofil lukket, skal du også give mig tilladelse til at se den.

Send mig en mail på astrid [at] bigoni [dot] dk, hvis du gerne vil være med.

Om projektet

I 2014 uploadede Instagrams brugere 60 millioner fotografier – om dagen. Nok er der mange billeder af chiagrød, solnedgange og selfies. Men del billeder er også af børn. For nogle bliver Instagram og Facebook måske ligefrem til et digitalt familiealbum, hvor vi samles, kommenterer og liker billeder af den spæde baby, af de første skridt eller den første skoledag.

Mange har meninger om, hvorvidt man bør dele billeder af sine børn på sociale medier. Nogle mener sågar, at forældre misbruger deres børn som ‘medieobjekter’ og det gør børn ensomme. Børnerådets formand går så vidt som at sige, at man ikke bør lægge billeder af sine børn på internettet.

Mit projekt kommer til at handle om, hvorfor og hvordan vi deler billeder af vores børn. Jeg tror ikke på, at det er vejen frem at opfordre til ikke at dele billeder af sine børn på internettet. Derfor vil mit projekt også handle om, hvordan man kan bistå forældre, der gerne vil dele billeder på en hensigtsmæssig måde.

Jeg håber, du har lyst til at deltage.

Skriv ligestillingen ind i Wikipedia

Ind i mellem lykkedes det mig at føre en af mine ideer ud i livet. Det sker desværre ikke så tit, når ideerne bliver større og indbefatter andre mennesker. Så har ideerne en tendens til lige så stille at dø ud i mine tanker.

Sådan gik det heldigvis ikke med ideen om at parre feminister med Wikipedia. Tilbage da jeg skrev speciale på Goldsmiths sidste sommer brugte jeg Wikipedia ret ofte for at danne mig et overblik over feministisk teori. Jeg blev dengang slået over, hvor få artikler, der fandtes på dansk Wikipedia om feminisme og feministiske tænkere. Efter at have været stødt på flere amerikanske Wikipedia-tiltag, hvor feminism var i højsædet, fik jeg ideen til at koble seje og kloge mennesker fra Everyday Sexism Project Danmark med kyndige Wikipedianere.

Jeg tog kontakt til Néné La Beet, som jeg sidste år oplevede tale om samme emne på Geek Girl Meetup. Sammen kontaktede vi Kvinfo for at høre, om de kunne være interesserede i at være medarrangør på et sådant arrangement. Det ville de gerne og i dag løb det af stablen.

DSC_0098 DSC_0103Omkring 25 dukkede op og bidrog ved at starte 5 nye artikler op om blandt andet Lena Dunham og intersektionalitet. Der var en rigtig fin stemning og jeg er ovenud lykkelig for dagens resultater.

En kæmpe tak til Henrik, Ole og Finn fra Wikipedia Danmark for at komme og være med til at dele ud af deres Wikipediakundskaber. Og en ligeså stor tak til Kvinfo for at ville lege med!

Reclaim the Armpit – hvad stiller vi op med håret?

“Rigtige kvinder har kun hår på hovedet,” hørte jeg en gang et præmiefjols sige. Det er omtrent lige så dækkende som at sige, at rigtige mænd kun lytter til Tina Dickow. Vi er født med hår og hvorvidt man vælger at vokse sig hårløs, eller vælger at lade håret være burde ikke være noget, som andre tog anstød af. Men det er det.

I sidste uge postede Madonna ovenstående foto af sin behårede armhule på sin Facebookside. Det er der i sig selv ikke noget odiøst i. Men det viste sig at være en vanvittig provokation for folk, og kommentarsporet løb hurtigt løbsk.

I en Facebookgruppe, jeg er medlem af begyndte folk der at tage billeder af deres egne behårede armhuler. Det synes jeg, er en fantastisk ide. Jeg tænkte faktisk på, om det ikke ville være en idé at lave en slags movember for kvinder og deres armhuler. Altså give det et hashtag og så ellers fuld skrald i en måned, hvor der rent faktisk er en chance for, at andre ser vores armhuler (ja, det udelukker så september, oktober, november, december, januar, februar, marts, april og maj:-)). Lidt á la Decembeaver, eller som i den australske kampagne Armpits4August.

Hvis nogen har en idé til, hvordan man kommer videre herfra, vil jeg rigtig gerne høre fra dig:-)

Searching for Christmas on Twitter

How does Christmas look like on Twitter? How does it look like in Spanish, English, Afrikaans and Danish? Are there differences? These were some of the questions, that the group I was in at uni wanted to answer. We wanted to scrape Twitter and find the words that often appear along Christmas in tweets. We scraped Twitter in the beginning of December.

We all had our diffuculties with Python, and several of us settled on a scraper from Scraperwiki.com. Scraping in Danish was something of a challenge in a way that I didn’t think about until this point.

I’ve found that the language itself puts certain restraints on it. It has proven to be difficult to get clean Danish results, even though I used Twitter’s own parameters for searching in a specific language. Firstly, the letters ‘jul’ often appears in names, like Julianna or Julie. Secondly, the letters ‘jul’ is used in different words in different languages. And even though I search for tweets in Danish, I got results back in Norweigan and something Google Translate detected was Malaysian. Although I’m not sure.

Exporting tweets in Danish also proved to be somewhat of a challenge. If I export tweets in json format, the letters æ, ø and å are converted into code. This also happened when I downloaded a zip-file from Tweet Archivist and opened the csv-file in Excel. The only way to avoid this, I found, was to download data as csv-files and open them in TextWrangler or Textedit.

Then I sorted the data and left out words like me, you, us, and http.

So what words were often associated with Christmas? Well, in general in the four languages the words were happy words. Like presents, family and happy. In the screen shot below you can see some of the most frequent-used words in Danish. Compared to the other three languages, it seems like Danes have a much more frivolous relationship with Christmas. How a word like fisse got to a fouth place beats me. Sarietha, who worked with Afrikaans found out that not many people tweet in Afrikaans, and the ones, who do seem to be conservative.

You can see the results from the Spanish scrape here, and the Afrikaans here.

Christmas reading

Merry Christmas! If you need some distractions from presents and the eating, here are a couple of interesting reads:

Invasion of the cyber hustlers

Steve Poole’s long and thought-provoking piece on New Statesman from 6th December. It deals with gurus like Jeff Jarvis, Clay Shirky and Chris Anderson and provides a hard slap on the face to the naïve praise of the crowd and free as the things that will dominate our future. It is quite harsh on Shirky, Jarvis and the others and I don’t like the comparisons to Pol Pot and Lenin, but nevertheless it offers a critical view on the thoughts that these theorists successfully sell.

The Web We Lost

A great read about how services and the web became centralised by Anil Dash.

Nieman Journalism Lab Predictions for Journalism 2013

Nieman Journalism Lab has asked some interesting people about the future of journalism. I haven’t read them all, but it looks a good procrastination for me, as I’m spending the holidays writing two essays.

The coverage of Newtown showed that covering something like that is really hard. When to go fast, when to go slow on social media about the news cycles on Twitter and when to use social media for something more slow. The Danish newspaper Politiken wrote a fact based article after realising how many false rumours and errors were out there. [In Danish] Fejl og misforståelser løb som steppebrande efter skoleskyderi.

And another thing in Danish. I used to work with Kate Blume on ekstrabladet.dk. Now, after 45 years as a journalist, she is retiring. Read her views on how journalism have changed in this interview Hvis man læser en avis fra 1967, så dør man jo af grin!

The end of term

Ppphff … It has been a busy couple of months, so it feels slightly surreal, that I had the last lecture this term yesterday. Before I started this masters, my plan was to blog about all the exiting things I learned. But that didn’t happen. I was way too busy.

But Digital Sociology been great, inspiring, thought-provoking and I’ve been doing cool stuff.

So what have I been up to?

  • Well, I’ve been studying Twitter and experimenting with different tools to archive, analyse and visualise tweets. I’ll post some of the findings here – when I have a break.
  • I had to do an assignment about Digital Narcissism using HTML5 and CSS. I haven’t been marked on it yet, but I’m quite happy with how it ended up.
  • For another assignment I chose to blog about the theories surrounding what was once known as the digital divide. It was a group project and I thought that we would have to work on it throughout the year. We didn’t, and from a time management perspective I’m glad. But as it is an issue, that I’m very interested in, it would have been good to explore it further.

A crappy graph to let you know how it feels to be learning.

  • And I’ve learned a lot. But I’m not going to bore anybody about that now. I have two essays to write before the 10th January. So my Christmas will be about an online public sphere in user-generated content on news websites and about open innovation in projects like Ushahidi.

Kontakt mig!

Send mig en mail, eller ring! Jeg glæder mig til at høre fra dig.