Markos Lemma

Markos Lemma begyndte at blogge i 2009. På det tidspunkt var der ikke mange, der bloggede i Etiopien. Den etiopiske blogosfære havde peaket i 2005 omkring det første (og sidste) demokratiske valg i landet. Men efter uroligheder efter valget, der kostede menneskeliv, gav mange bloggere op. På Re:publica fortalte han om bloggere, internet og medier i Etiopien.

Etiopien, der ligger mellem Sudan og Somalia i Østafrika, har en befolkning på omkring 91 millioner. Omkring 1 procent af dem har adgang til internet. Befolkningen er fattig og internet er en luksus for de få. Samtidig er landet en af de mest voksende økonomier i verden.

Folk taler ikke sammen i Berlin

Traditionelle medier har også en begrænset rækkevidde. De største aviser har kun et oplæg på omkring 20.000, hvilket er ret småt for en landsdækkende avis set med europæiske øjne.

“Det er mit første besøg i Berlin, og jeg lagde mærke til, at ingen taler sammen i toget. I Etiopien kommer nyheder og informationer rundt ved mund-til-mund. Det sker i et fysisk socialt netværk”

Mange på Facebook

Trods ringe adgang til internettet er mange etiopere på Facebook. Det ved regeringen ikke rigtigt, hvad det skal stille op overfor. Indtil videre har Facebook ikke været blokeret. Etiopien er nemlig et af de lande i verden, der blokerer allerflest websites. Muligheden for at sende og modtage sms’er har også være blokeret i længere tid af den etiopiske regering.

Har dannet etiopisk blognetværk

Men den etiopiske regering har ikke kunne stoppe Markos Lemma. I 2010 var han med til at lancere Ethiopian Blog, der er en platform, der samler indhold fra etiopiske bloggere. Vel at mærke kun etiopiske bloggere, der bor i landet. For før Markos Lemma begyndte at blogge kom det meste information om Etiopien fra bloggere uden for landet. Og det har været en vigtig motivationsfaktor for ham og for andre. Et af formålene med Ethiopian Blog er at opfordre flere til at blogge. Noget som Markos Lemma også arbejder for på andre måder. Sammen med andre tager han initiativ til workshops og er også en af drivkrafterne bag BarCamp-arrangementer i Etiopien.

Den lave antal af etiopere med internetadgang betyder også, at man skal gøre sit for at blive set. Markos Lemma viste en video med en blogger, der fortalte, hvordan han printer sine blogindlæg og deler ud på sit universitet.

Internetadgang er en udfordring

Der er ingen tvivl om, at et frit internet er skridt på vejen til demokrati. Men der er den etiopiske regeringen altså ikke så villig til. Der foreliggger ikke nogen udtalelser om, hvad politikken bag blokeringer af websites er. Ifølge Markos Lemma ser den ud til at være at blokere for senere at ophæve blokeringen. Det lader heller ikke til, at den etiopiske regeringen arbejder strategisk med bedre adgang til internettet. Det ville ellers kunne sprede adgangen mere, så det ikke kun var i de største byer og på landets universiteter, at der var adgang. Derudover er der kun en internetudbyder. Dermed er adgang til internettet en af de største udfordringer for de etiopiske bloggere.

Etiopiske bloggere

Markos Lemma fortalte om et par af de bedste bloggere i Etiopien for tiden. De er listet nedenunder. De fleste er på engelsk, men et par er på amharic.

Ethiopian Blog – portalen som Markos Lemma har været med til at skabe.

Sukersays – Sara Suker, der er en af de indflydelsesrige bloggere i Etiopien for tiden.

Daniel Berhane’s blog – Daniel Berhane er meget aktiv og en af de få bloggere, der bor på landet.

Endalk’s Blog – Han er en del af Global Voices og blogger om demokrati og Etiopien. Han har fået flere advarsler fra regeringen på grund af indholdet på bloggen. På amharic.

After Ride - Ramy blogger om film, litteratur og kultur.

AfricanFeminism - Billene Seyoum blogger om køn og køns roller, både i Etiopien og resten af Afrika. Hun får meget opmærksomhed fra traditionelle medier.

Abe Tokichaw - blogger tilsyneladende så radikalt, at hans blog har været blokeret flere gange. Han blogger nu på sin 7. url. På amharic.

De fleste af disse blogs bliver udgivet på wordpress.com – alene fordi adgangen til blogger.com er blokeret.

Tracie Farrell på Re:publica

“Vi bliver nødt til at tage vare på blogs, fordi de har en kulturel værdi. Vi har fået funding til at udvikle arkiveringssoftware. Det skal kunne arkivere blogs og forsøge at gemme versioner af blogs, der ikke længere findes,” fortæller Tracie Farrell, der arbejder for Mokono et tysk digitalt marketingsbureau, der er involveret i Blogforever.

En platform til bevaring og aggregering

Blogforever er med på Re:publica, hvor de gør opmærksom på projektet. Blogforever handler om at skabe en platform, der er i stand til at aggregere, bevare, håndtere og sprede blogs. Det er et stort projekt, og midlerne kommer fra EUs 7. rammeprogram, der handler om forskning og udvikling af højteknologi.

Nogen vil måske mene, at det strider imod hele internettets natur at skulle arkivere noget, så dynamisk som blogs. Men det handler om at bevare at det for fremtiden.

“Hvis indholdet på en blog af forskellige grunde forsvinder, er det vigtigt at kunne genskabe det. Det er vigtigt at kunne se, hvordan ting udvikler sig. For mange forskere er blogs en måde at få forskning ud på, der ikke skal igennem et peer-reviewsystem. Det har kulturel værdi. De tanker vil stadig have værdi i fremtiden.”

CERN udvikler softwaren

De mange partnere i programmet er forskellige europæiske universiteter, softwarefirmaer, digitale bureauer og CERN (European Organization for Nuclear Research). Netop CERN står bag softwareudviklingen. Softwaren bliver åben og skal kunne tilgås af alle og en hver skal kunne bygge sit eget arkiv for eksempel baseret på bestemte emner. På den måde vil Blogforever også til en slags kurateringsværktøj.

Lige nu undersøger man, hvad der er vigtige elementer at kunne bevare og hvordan det kan gøres. Det er for eksempel, hvis  et blogindlæg har et YouTube-klip indlejret. Man tester også lige nu på 50 blogs med test (depoter). Senere ender man med at skulle teste på 350.000 blogs, for at se om projektet kan klare blogs i stor skala. Efter planen skal softwaren være tilgængelig fra 2013.

Læs mere om det på blogforever.eu

Zeynep Tufekci på #rp12 Foto: Beate Firlinger

Et af programsporene på Re:publica hed Re:volt, og under det tema blev der talt rigtig meget om det arabiske forår og Occupy-bevægelsen, begge i forhold til sociale medier og nye økosystemer for information og medier. Hvis ikke de to begivenheder var fortærskede i forvejen, er blev de det her. Ikke desto mindre har oplæg om de begivenheder en berettigelse her. Jeg har dog savnet noget mere refleksion over, hvilke dynamikker det er, der kommer i spil, når sådan noget som #kony2012 skyder sig selv i foden.

</rant>

To af de oplægsholdere, som talte om det arabiske forår var Fadi Salem og Zeynep Tufekci. Zeynep Tufekci er en af mine yndlingsakademikere (hvis man kan have den slags) og hun er kvinden bag den begavede blog Technosociology, hvor hun blandt andet har givet David Carr fra New York Times svar på tiltale. Og så har hun også nærstuderet det arabiske forår og social media-vinklen.

16 millioner flere brugere

Selvom det arabiske forår har fået kælenavnet Facebook-revolutionen, er det ikke mange, der rent faktisk ved, om det passer. Men der går som regel ikke røg af en brand uden, at der er ild i den, og fra oktober 2010 til oktober 2011 steg antallet af Facebook-brugere i de arabiske lande fra 18 millioner til 34 millioner. 70 procent af dem, der bruger Facebook er under 30 år.

Fadi Salem, der er fra Dubai School of Government understreger, at der er flere ting i spil her. Det er ikke kun Mark Zuckerbergs skyld. Fadi Salem taler om tre revolutioner:

• en demografisk revolution, hvor befolkningen i de arabiske lande er unge og står overfor en massiv arbejdsløshed
• en social revolution, hvor sociale normer ændrer sig og der skabes nye forventninger til samvær og adfærd
• en teknologisk revolution med øget adgang til informations- og kommunikationskanaler og mere viden om, hvordan man bruger de kanaler.

I 2011 skete der så et skifte i måden de unge arabere brugte sociale medier på. Fra at Facebook havde været et forum for at dele sociale ting; billeder mm fra en personlig sfære, blev Facebook et forum for politisk brug. Det udmøntede sig blandt andet i, at Facebookevents med demonstrationer fik folk på gaden.

Kill Switch var positivt

Selvom de egyptiske myndigheder brugte den berygtede Kill Switch og lukkede adgangen til internet i seks dage, blev det, ifølge de folk, som deltog i Fadi Salems undersøgelse, vendt til noget positivt: Det motiverede folk til at demonstrere endnu mere. Det fik også folkene på Tahirpladsen til at sætte en offline Facebookvæg op.

Men der er også ulemper ved den stigende brug af sociale medier under det arabiske forår. Og det er omverdenens brug af budskaber og statusopdateringer på sociale medier som primære kilder. Ifølge Fadi Salem er det sket ved policy making på så højt plan som i FN. Sociale medier generer information, som citizen journalister samler op. Det finder vej videre til mainstream medier, som når helt frem til beslutningsorganer i FN. Den manglende stillingtagen til kilderne er ifølge Fadi Salem et svagt led.

Social medier er ikke separate verdener

“Der er noget ved Facebook – vi ved, det spillede en rolle. Facebook og Twitter er en del af en anden verden seperat fra den fysiske. Det er en af grundene til, at de er magtfulde værktøjer,” sagde Zeynep Tufekci.

Hun brugte salen som et eksempel:

“Lad os forestille os, at du keder dig her. Du sidder og tænker, at jeg keder dig. Men du rejser dig ikke op og siger det højt. Lad os antage, at du har en backchannel, hvor du kan sige det højt. Der er forskellige sociale barrierer, der gør, at man ikke gør det. I en region, hvor der er stor kontrol over den offentlige sfære, bliver den backchannel ret magtfuld. Derudover er der store straffe for at vise sin utilfredshed. Lad os antage, at jeg ville smide vand på den første, der rejste sig op og forlod lokalet her. Det er noget, der sker i alle kontrollerende regimer. I den slags lande gør man brug af eksemplets magt ved at straffe den første, der rejser sig. Men hvad sker der, når du ikke behøver at være den første, der rejser dig op? Med Facebook kan du organisere dig, så I er 50, der rejser jer på samme tid og på den måde skaber en kaskade af protest.”

Hvis du vil vide mere om brugen af sociale medier under det arabiske forår, så kan du give dig i kast med Arab Social Media Report, som Fadi Salem refererede fra. Der er også Zeynep Tufekcis artikel Social Media and the Decision to Participate in Political Protest: Observations From Tahrir Square.