Om Astrid Maria Bigoni

Digital journalist med stor viden om internetkulturer, nye digitale medier og ny medieteknologi.

Gennem en årrække har jeg arbejdet med nye digitale og sociale medier blandt andet for Ekstra Bladet, Roskilde Festival og Dansk Musiker Forbund.

Digital sociologi og kultur er jeg ved at specialisere mig i på den journalistiske kandidatuddannelse (cand.public) på Syddansk Universitet i Odense.

Jeg er meget interesseret i online subkulturer, internetfænomener, sociale medier, nye distributionsmodeller for journalistikken, nye digitale journalistiske værktøjer og digitale gruppedynamikker, som jeg udforsker via denne blog og i mit kandidatstudie.

Jeg har tidligere undervist andre journalister i sociale medier og nye digitale fortælleteknikker, arbejdet med digital procesformidling og datajournalistik.

Jeg er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Jeg har prøvet kræfter med et webportræt af Danmarks fattigste folk, lollikerne. For det projekt vandt min makker og jeg 3Fs New Media Pris 2009. Efterfølgende kastede vi os over at skrive et manifest for bedre journalistik på nettet, som vi fortalte om på New Media Days 2009.

Se mit farverige CV her

Læs om, hvad du kan booke mig til

View Astrid Maria Bigoni's profile on LinkedIn

Astrid Maria Bigoni

Læs også