Skab bedre debat – bland dig, journalist

Siden tragedien i Oslo og på Utøya i sommer har flere lande i Norden lagt grund til en debat om fremmedfjendskhed bliver næret i åbne kommentarfunktioner på netaviserne.

Lige som debatten i Danmark har man diskuteret fordele og ulemper med anonyme kommentarfunktioner på netaviserne. Herhjemme nåede den debat aldrig samme høje kvalitet, som den svenske, før den led en stille død. Et af synspunkterne kom fra Henrik Sass Larsen, der ville gøre det lettere at klage over blogs. Jeg synes i princippet, at det er en fin ting, for der er ingen tvivl om, at racistiske og sexistiske bemærkninger ikke hører nogen steder hjemme. Alle skal være lige for loven – også på nettet.

Luk ikke debatten
Jeg mener ikke, at løsningen skal være at lukke helt for debat på nyhedssider. Men mange aviser bør kraftigt overveje, hvilke emner, de gerne vil have debatteret og hvilke emner, der ikke bringer noget brugbart til bordet. Og så kunne man passende gøre, som Aftonbladet gør, nemlig gøre det påkrævet, at bruge sin Facebookprofil som login for at komme til at kommentere. For den anonyme debat skaber i mine øjne ingenting godt.

Fra Sydsvenskan kom et klogt indspark fra journalist Anders Mildner. I sit blogindlæg Den goda läsarkontakten fremfører Anders Mildner det synspunkt, at journalister og mediefolk, der synes godt om lukningen af kommentarfelter og kræver hårdere moderation, alle har det til fælles, at de har meget lidt erfaring med kommentarspor, og heller ikke har i sinde at få den erfaring.

Ifølge Mildner har netaviserne selv sørget for at lokke racistiske og hadefulde til kommentarsporene ved slet ikke at være tilstede og sætte dagsordenen. Og når journalister gør sig for fine til at blande sig i, hvad der ofte ligner mudderkastning, bliver folk, der selv mener at kende den fulde sandhed, ikke modsagt. Og når deres usaglige (og hadefulde) kommentarer bliver slettet, mener de, at de er blevet udsat for censur. I mine øjne gør man dem på den måde til martyrer.

Gå i øjenhøjde
Jeg er helt enig i pointerne om, at journalisterne må se at sluge den uvilje de har for at møde læserne i øjenhøjde. For gammelmedierne er pinedød nødt til at indse, at de skal være tilstede i de debatrum, de skaber på nettet. Det kan kun give en bedre debat, og selv om man ikke får overbevist en stivnakket og dumstædig troll ved at modsige ham/hende, viser det alle de andre brugere, at man tager ansvar for debatten.

Måske er det naivt at tro, at man gå i dialog med en troll, som journalisten Paul Frigyes skriver. Men det handler i høj grad om, at man skal gøre krav på sit domæne og vise aktivt og gennem handling, at sådan tolerer man ikke, at man debatterer her. Det er et spørgsmål om at tage ansvar for internettet, skriver Andreas Ekström. Det er min oplevelse, at det virker.

Hvis aviserne vil have en kvalificeret demokratisk debat, bliver de nødt til at stille større krav til identifikation af brugerne. Som allerede nævnt er man som journalist nødt til at komme ned fra sin høje hest og anerkende, at kommentarfelterne er en del af det redaktionelle rum, og at man er nødt til at møde brugerne i øjenhøjde. Det kan være, at man kan bruge nogle af de indspark brugerne kommer med og belønne de brugere, der er gode ambassadører for sitet.

————–

Læs også journalisten Leo Lagercrantz 6 punkter for, hvordan man kan løfte kvaliteten af kommentarfelterne.

I Sverige har debatten også handlet om det sexistiske aspekt ved en anonym netkultur. Den debat har så vidt jeg ved, slet ikke været oppe og vende i Danmark. Men det gør den ikke mindre interessant.

Surfare som hatar kvinnor
Om at nethadet mod kvindelige skribenter er hårdere end mod mandlige.

Tala om tystnaden
Et svar på ovenstående indlæg.

Kvinnliga bloggare kränks på nätet
En artikel fra 2009, som viser, at fænomenet ikke er nyt.

Tak til Anders Mildner for de mange gode links.

Kontakt mig!

Send mig en mail, eller ring! Jeg glæder mig til at høre fra dig.