Bloggere i Etiopien kæmper mod censuren

Markos Lemma
Markos Lemma

Markos Lemma

Markos Lemma begyndte at blogge i 2009. På det tidspunkt var der ikke mange, der bloggede i Etiopien. Den etiopiske blogosfære havde peaket i 2005 omkring det første (og sidste) demokratiske valg i landet. Men efter uroligheder efter valget, der kostede menneskeliv, gav mange bloggere op. På Re:publica fortalte han om bloggere, internet og medier i Etiopien.

Etiopien, der ligger mellem Sudan og Somalia i Østafrika, har en befolkning på omkring 91 millioner. Omkring 1 procent af dem har adgang til internet. Befolkningen er fattig og internet er en luksus for de få. Samtidig er landet en af de mest voksende økonomier i verden.

Folk taler ikke sammen i Berlin

Traditionelle medier har også en begrænset rækkevidde. De største aviser har kun et oplæg på omkring 20.000, hvilket er ret småt for en landsdækkende avis set med europæiske øjne.

“Det er mit første besøg i Berlin, og jeg lagde mærke til, at ingen taler sammen i toget. I Etiopien kommer nyheder og informationer rundt ved mund-til-mund. Det sker i et fysisk socialt netværk”

Mange på Facebook

Trods ringe adgang til internettet er mange etiopere på Facebook. Det ved regeringen ikke rigtigt, hvad det skal stille op overfor. Indtil videre har Facebook ikke været blokeret. Etiopien er nemlig et af de lande i verden, der blokerer allerflest websites. Muligheden for at sende og modtage sms’er har også være blokeret i længere tid af den etiopiske regering.

Har dannet etiopisk blognetværk

Men den etiopiske regering har ikke kunne stoppe Markos Lemma. I 2010 var han med til at lancere Ethiopian Blog, der er en platform, der samler indhold fra etiopiske bloggere. Vel at mærke kun etiopiske bloggere, der bor i landet. For før Markos Lemma begyndte at blogge kom det meste information om Etiopien fra bloggere uden for landet. Og det har været en vigtig motivationsfaktor for ham og for andre. Et af formålene med Ethiopian Blog er at opfordre flere til at blogge. Noget som Markos Lemma også arbejder for på andre måder. Sammen med andre tager han initiativ til workshops og er også en af drivkrafterne bag BarCamp-arrangementer i Etiopien.

Den lave antal af etiopere med internetadgang betyder også, at man skal gøre sit for at blive set. Markos Lemma viste en video med en blogger, der fortalte, hvordan han printer sine blogindlæg og deler ud på sit universitet.

Internetadgang er en udfordring

Der er ingen tvivl om, at et frit internet er skridt på vejen til demokrati. Men der er den etiopiske regeringen altså ikke så villig til. Der foreliggger ikke nogen udtalelser om, hvad politikken bag blokeringer af websites er. Ifølge Markos Lemma ser den ud til at være at blokere for senere at ophæve blokeringen. Det lader heller ikke til, at den etiopiske regeringen arbejder strategisk med bedre adgang til internettet. Det ville ellers kunne sprede adgangen mere, så det ikke kun var i de største byer og på landets universiteter, at der var adgang. Derudover er der kun en internetudbyder. Dermed er adgang til internettet en af de største udfordringer for de etiopiske bloggere.

Etiopiske bloggere

Markos Lemma fortalte om et par af de bedste bloggere i Etiopien for tiden. De er listet nedenunder. De fleste er på engelsk, men et par er på amharic.

Ethiopian Blog – portalen som Markos Lemma har været med til at skabe.

Sukersays – Sara Suker, der er en af de indflydelsesrige bloggere i Etiopien for tiden.

Daniel Berhane’s blog – Daniel Berhane er meget aktiv og en af de få bloggere, der bor på landet.

Endalk’s Blog – Han er en del af Global Voices og blogger om demokrati og Etiopien. Han har fået flere advarsler fra regeringen på grund af indholdet på bloggen. På amharic.

After Ride – Ramy blogger om film, litteratur og kultur.

AfricanFeminism – Billene Seyoum blogger om køn og køns roller, både i Etiopien og resten af Afrika. Hun får meget opmærksomhed fra traditionelle medier.

Abe Tokichaw – blogger tilsyneladende så radikalt, at hans blog har været blokeret flere gange. Han blogger nu på sin 7. url. På amharic.

De fleste af disse blogs bliver udgivet på wordpress.com – alene fordi adgangen til blogger.com er blokeret.

Nej tak til kvalitetstempler på nettet

De seneste par dage er der dukket flere forslag op i USA, der i mere eller mindre grad vil værdisætte indhold på nettet.

Det ene forslag skrev jeg om forleden og er en slags code of conduct for at anerkende dem, man finder links gennem. Og det andet handler om at oprette et etisk råd med tilhørende etiske guidelines for god stil i blogs.

Sidstnævnte har ikke til hensigt at lave regler for blogs. De bloggere, som vælger at følge guidelines, kan få deres blog mærket med et badge. Forbilledet er redaktionelle regler, som redaktører for magasiner, der er med i klubben af American Society of Magazine Editors.

Sikke en gammeldags tilgang til internettet! Skal internettet nu passe til udfordringerne for magasinbranchen?

 Kvalitetsstempel til bloggere

Lisbeth Knudsen stillede forslag om noget lignende en gang i efteråret. Bloggere skulle have et kvalitetsstempel. Hvorfor? For at nogle kan sige, at der er de rigtige bloggere og de forkerte? Dem med den rigtige uddannelse og dem med det rigtige mediehus i ryggen? Sikke noget pis!

Disse forslag er del af en tendens om at få internettet  til at minde mere og mere om mediebranchen, hvor gamle hvide mænd bestemmer, hvordan alle vi andre skal opføre os. Internettet kan noget, som mediebranchen og de gamle hvide mænd ikke kan. Det kan skabe innovation.

Kommer fra digitale pionerer

Det paradoksale er, at de amerikanske forslag kommer fra folk, som ellers har været at betragte som digitale pionerer. Det er som om en hård virkelighed er gået op for dem. At internettet kan være et lortested, når folk stjæler dit indhold og tager æren for det. At alle menneskehedens grimme sider også findes i den teknologi, vi skaber.

Og helt ærligt, Lisbeth Knudsen & company. Størstedelen af os kan godt finde ud af det alligevel. Hvis ikke man kan finde ud af at indgå i de sociale dynamikker, som hersker på nettet, får man det hurtigt at vide. Selvjustits er en af nettets spidskompetencer.

En vigtig del af det at lære at færdes på nettet, handler om at lære at afkode. Det lærer folk bedst, hvis de selv får lov. Ligesom, at folk bedre lærer at tage sunde valg, ved at lære at læse varedeklarationen på grovtoast end ved at se efter nøglehulsmærket.

David Carr (New York Times) Guidelines Proposed for Content Aggregation Online

Hamilton Nolan (Gawker) We Don’t No Stinking Seal of Approval from the Blog Police

 

Kontakt mig!

Send mig en mail, eller ring! Jeg glæder mig til at høre fra dig.