Berlingske har i dag lanceret et nyt undersøgende projekt. “På 2. klasse” handler om folkeskolen og hvilke årsager, der kan være til, at den danske folkeskole ikke er blandt verdens bedste, når nu den er verdens dyreste.

Berlingske har før blandt andet undersøgt politireformen og vagtlægeordningen. Og holdet bag projekterne har før haft stor succes med at inddrage avisens læsere og brugerne på Berlingske.dk. Ved at udfylde simple formularer kunne læsere og brugere bidrage med deres historier, som så blev verificeret af journalisterne, fortalte chefredaktør Christian Jensen i P1 Dokumentar i fredags. I dag lancerer de så ikke kun et nyt undersøgende journalistisk projekt. Berlingske vil gerne have brugerne til at hjælpe med at undersøge. For “vi ved, at der altid er læsere, der ved bedre end os. Jer vil vi lytte til og invitere med ind i det journalistiske værksted. Det gør vi på bloggen Berlingske Undersøger.”

Bloggen skal lægge den journalistiske proces frem og fortælle om moralske overvejelser. Og så skal den vise, at Berlingskes journalistiske metoder tåler dagens lys.

“På Berlingske Tidende lever vi ikke i en selvopfattelse af, at vi ved alt bedst. Der er altid kilder og læsere, der ved bedre end os. Vi har til gengæld en journalistisk metode, som gør vi at kan verificere og godtgøre oplysningernes lødighed og rette perspektiv.”

I P1 Dokumentar kaldte Christian Jensen metoden for crowdsourcing. For nogle år siden hed det brugerinddragelse på Ekstrabladets Nationen. At skrive om de journalistiske overvejelser er måske nyt, men at inddrage brugerne er vist ikke så nyt. Med brugerinddragelsen har Berlingske fat i den lange ende – det er dælme svært at lave gedigen og inspirerende journalistik om Danmark uden at inddrage kilder, der har prøvet det på egen krop. Det passer godt ind i tidens ånd, og det viser, at Berlingske efterhånden har fået øjnene op for, hvilke vilkår kommunikationen på internettet foregår på. i “På 2. klasse” er jeg vild med præmissen om, at journalistikken skal pege fremad og være løsningsorienteret. Som bruger bliver man bedt om at dele sine forslag til, hvordan folkeskolen kan blive bedre. Det er immervæk noget mere konstruktivt at dele løsningsforslag end holdninger.

Med bloggen “Berlingske undersøger” lægger man op til en gennemsigtighed, der ville klæde andre medier, og som mange journalister ville kunne lære af – og som kunne gøre faget bedre. Men det kræver, at det bliver brugt på den rette måde. Det betyder ingen rygklapperi og selvforherligelse, men derimod en god portion selvkritik, regelmæssige opdateringer og en forståelse af blogmediet.

Læs også

• Hvor bliver de gode historier fortalt? (0)
• Fotoessays – en letfordøjelig indgang til udenrigsjournalistik (2)
• Barselsbloggerne (0)

Jeg er fornylig stødt på en hel ny verden. Forleden kom jeg uforvarende til at google “strikke blog”. “Heftigt!”, tænker du nok, – og ja, det var noget af en øjenåbner. Det var som sådan ikke på strikkefronten – og det vil ikke optræde strikkeopskrifter i det følgende. Men jeg kom simpelthen ind i et helt univers af krea-kvinder.

DISCLAIMER: Hvis du færdes meget i blogosphæren, ryster du sikkert på hovedet af dette indlægs uaktualitet, men for mig er det virkelig overraskende, at så mange deler tanker, retrostoffer og billeder af muffins i regnbuefarver. Mange har aflivet blogosphæren, og erklæret at mikroblogging dominerer. Men dødt er der ikke her.

Med stor fare for at male med den ret så brede pensel, kalder jeg dem for barselsbloggerne. Det er kvinder i Grønlykke-segmentet (hippe retro mønstre og ting i farvet melamin), der blogger, når de er på barsel og/eller er hjemmegående husmødre. Emner er gør-det-selvprojekter af forskellig karakter. Der bliver blandt andet beklædt mange sættekasser med retrotapeter, hæklet tøjdyr og syet tasker på livet løs og det er meget inspirerende at se på. Og så må det være meget tidskrævende, når småbørnsfamilien også skal passes.

Det med andre ord det nære og hjemmet, der er udgangspunkt for de mange blogs, og det kunne se ud til, at Liselotte/Slagt en hellig ko, der er blogroyalty i Danmark, er forbilledet. De fleste af de blogs, jeg har besøgt, har mange faste læsere, og er alle (uden undtagelse) hostet hos blogspot.

Et meget udbredt fænomen blandt bloggerne er give-aways og change-away. I andre blogmiljøer giver man vandreawards til andre blogger, man kan lide. Men her bliver der indimellem trukket lod blandt kommentarerne og så kan man være den nye heldige ejer af noget retrotapet, en brugt kreabog eller noget helt andet. Ved changeaways bytter man med de ting, man har lavet. Meget givende og meget sødt.
Nogle gange savner jeg dog bare en enkelt “Sådan gør du”, under billederne af de fine produktioner. Det kan altså virke en kende småligt ikke at dele ud af erfaringerne. Men det er min holdning.

Det er kvinderne, der styrer familiens forbrug. Og jeg er ikke i tvivl om, at denne gruppe kvinder er guld værd for blandt andre Rice, Grønlykke og dem med de der dukker, som de alle har. Og selvom det kræver mange penge at holde en småbørnsfamilie kørende, er det min tese (ret mig, hvis jeg tager fejl), at barselsbloggerne udgør et noget mere pengestærkt segment end modebloggerne, der som regel er på SU. Det kan derfor undre, at forhandlere og producenter tilsyneladende ikke har fået øjnene op for barselsbloggerne. Der på den anden side meget genbrug/loppis/gør-det-selv over blogs’ne, så man kunne forestille sig, at bloggerne har nok i promovere den lokale Kirkens Korshær. De mange gør-det-selvprojekter nødvendiggør bare ture til malerforretninger, hobbybutikker og byggemarkeder. Det kunne jo være, at bloggerne kunne sige noget pænt om produktet, hvis Flügger fremsendte et nyt maling i ny og næ.

Her er en liste over nogle af krea-bloggerne:

• Westmose
• Pralerier
• Frk. Tingeltangels Univers
• Stubenfreude
• Krudtuglens mor
• Her i huset
• Babykuller og kriller i fingrene
• Fruens syslerier

Læs også

• Nyt Berlingskeprojekt lanceret (0)