Var Egypten en Facebook-revolution?

Zeynep Tufekci på #rp12 Foto: Beate Firlinger
Zeynep Tufekci på #rp12 Foto: Beate Firlinger

Zeynep Tufekci på #rp12 Foto: Beate Firlinger

Et af programsporene på Re:publica hed Re:volt, og under det tema blev der talt rigtig meget om det arabiske forår og Occupy-bevægelsen, begge i forhold til sociale medier og nye økosystemer for information og medier. Hvis ikke de to begivenheder var fortærskede i forvejen, er blev de det her. Ikke desto mindre har oplæg om de begivenheder en berettigelse her. Jeg har dog savnet noget mere refleksion over, hvilke dynamikker det er, der kommer i spil, når sådan noget som #kony2012 skyder sig selv i foden.

</rant>

To af de oplægsholdere, som talte om det arabiske forår var Fadi Salem og Zeynep Tufekci. Zeynep Tufekci er en af mine yndlingsakademikere (hvis man kan have den slags) og hun er kvinden bag den begavede blog Technosociology, hvor hun blandt andet har givet David Carr fra New York Times svar på tiltale. Og så har hun også nærstuderet det arabiske forår og social media-vinklen.

16 millioner flere brugere

Selvom det arabiske forår har fået kælenavnet Facebook-revolutionen, er det ikke mange, der rent faktisk ved, om det passer. Men der går som regel ikke røg af en brand uden, at der er ild i den, og fra oktober 2010 til oktober 2011 steg antallet af Facebook-brugere i de arabiske lande fra 18 millioner til 34 millioner. 70 procent af dem, der bruger Facebook er under 30 år.

Fadi Salem, der er fra Dubai School of Government understreger, at der er flere ting i spil her. Det er ikke kun Mark Zuckerbergs skyld. Fadi Salem taler om tre revolutioner:

  • en demografisk revolution, hvor befolkningen i de arabiske lande er unge og står overfor en massiv arbejdsløshed
  • en social revolution, hvor sociale normer ændrer sig og der skabes nye forventninger til samvær og adfærd
  • en teknologisk revolution med øget adgang til informations- og kommunikationskanaler og mere viden om, hvordan man bruger de kanaler.

I 2011 skete der så et skifte i måden de unge arabere brugte sociale medier på. Fra at Facebook havde været et forum for at dele sociale ting; billeder mm fra en personlig sfære, blev Facebook et forum for politisk brug. Det udmøntede sig blandt andet i, at Facebookevents med demonstrationer fik folk på gaden.

Kill Switch var positivt

Selvom de egyptiske myndigheder brugte den berygtede Kill Switch og lukkede adgangen til internet i seks dage, blev det, ifølge de folk, som deltog i Fadi Salems undersøgelse, vendt til noget positivt: Det motiverede folk til at demonstrere endnu mere. Det fik også folkene på Tahirpladsen til at sætte en offline Facebookvæg op.

Men der er også ulemper ved den stigende brug af sociale medier under det arabiske forår. Og det er omverdenens brug af budskaber og statusopdateringer på sociale medier som primære kilder. Ifølge Fadi Salem er det sket ved policy making på så højt plan som i FN. Sociale medier generer information, som citizen journalister samler op. Det finder vej videre til mainstream medier, som når helt frem til beslutningsorganer i FN. Den manglende stillingtagen til kilderne er ifølge Fadi Salem et svagt led.

Social medier er ikke separate verdener

“Der er noget ved Facebook – vi ved, det spillede en rolle. Facebook og Twitter er en del af en anden verden seperat fra den fysiske. Det er en af grundene til, at de er magtfulde værktøjer,” sagde Zeynep Tufekci.

Hun brugte salen som et eksempel:

“Lad os forestille os, at du keder dig her. Du sidder og tænker, at jeg keder dig. Men du rejser dig ikke op og siger det højt. Lad os antage, at du har en backchannel, hvor du kan sige det højt. Der er forskellige sociale barrierer, der gør, at man ikke gør det. I en region, hvor der er stor kontrol over den offentlige sfære, bliver den backchannel ret magtfuld. Derudover er der store straffe for at vise sin utilfredshed. Lad os antage, at jeg ville smide vand på den første, der rejste sig op og forlod lokalet her. Det er noget, der sker i alle kontrollerende regimer. I den slags lande gør man brug af eksemplets magt ved at straffe den første, der rejser sig. Men hvad sker der, når du ikke behøver at være den første, der rejser dig op? Med Facebook kan du organisere dig, så I er 50, der rejser jer på samme tid og på den måde skaber en kaskade af protest.”

Hvis du vil vide mere om brugen af sociale medier under det arabiske forår, så kan du give dig i kast med Arab Social Media Report, som Fadi Salem refererede fra. Der er også Zeynep Tufekcis artikel Social Media and the Decision to Participate in Political Protest: Observations From Tahrir Square.

18 Days In Egypt – kontekst i user content

Som en del af Now Is Digital i dag på Aarhus Teater fortalte Jigar Metha om sit hjertebarn 18 Days In Egypt. Projektet går ud på at samle og skabe sammenhæng i titusindvis af billeder og videoer og de mange millioner tweets, som blev delt under de 18 hektiske dage i januar og februar, da Hosni Mubaraks mangeårige styre vaklede og faldt.

Hjemme i Californien sad videojournalisten Jigar Metha, der tidligere har arbejdet for The New York Times, og undrede sig over, at han ikke kunne se, hvad der skete i Egypten live i sit tv, når nu hans twitterfeed ligefrem eksploderede med Egypten-relaterede tweets. Hans undren bragte ham til Cairo, hvor han med sine egne øjne kunne se, hvordan egypterne havde telefoner og kameraer fremme under demonstrationer og dokumenterede revolutionen.

Ud af det opstod ideen om at lave en crowdsourcet dokumentar, hvor egypternes egne stemmer gennem tweets, billeder, videoer og andet kunne indgå. Men først måtte han have en platform, hvor alt dette kunne uploades. Og så begyndte arbejdet med 18 Days In Egypt.

Målet med 18 Days In Egypt er at skabe sammenhæng i de mange millioner stykker indhold, som egypterne delte i vinter. Indholdet er historisk dokumentation af revolution, som ikke må gå tabt, understregede Jigar Metha.

Flere andre platforme har også samlet egypternes delte indhold, men det, der adskiller 18 Days In Egypt, er målet om at skabe kontekst. En video er ikke bare en video. Det er også en fortælling om manden bag kameraet, om stedet det blev filmet, og om, hvad der måske skete, da kameraet blev slukket.

Målet er at indsamle 5000 stykker indhold inden året er omme. Og til at sikre sig validitet i indholdet har holdet bag 18 Days In Egypt stablet et fellowship på benene i Cairo, hvor 20-30 unge egyptere skal ud blandt folk og samle informationer.

De mange stykker indhold vil blandt andet blive visualiseret på forskellige måder. Jigar Metha viste blandt andet, hvordan de bruger open source-værktøjet Popcorn, der lægger indholdet sammen i lag, eksempelvis med et totalbillede af broen, som demonstranterne gentagne gange kæmpede med politiet om. Oven på det billede lægger man så enkelte nære fotos og videoer fra kampene på broen og fortæller om historierne bag dem.

En anden måde at fortælle de mange historier på er gennem brug af tidslinjer, hvor man nørde sig igennem de enkelte dage og nærstudere begivenheder på enkelte klokkeslag.

Det var meget interessant at høre om et konkret brug af begrebet kontekst. De seneste par år har parolen for journalister været, at i det nye medielandskab skal vi være kuratorer og at det, vi kan tilføje af værdi er sammenhæng. Men jeg har ikke set mange eksempler på, at man udnytter det, som brugerne kan – nemlig dele indhold og at man så som journalist forklarer sammenhængen.

Noget andet rigtig interessant var en afsluttende bemærkning om, at produktet er processen og at det ikke handler om at slippe alt indhold på én gang – og så er det færdigt arbejde. Men at blive ved med at involvere folk og få den optimisme og entusiasme, som egypterne oplevede i februar til at vare.

Kontakt mig!

Send mig en mail, eller ring! Jeg glæder mig til at høre fra dig.