Hack din produktivitet – Ekstras Guide & Gadgets

Bragt første gang i Ekstra Bladets lørdagsmagasin Ekstra 1. september 2012

En hacker er ikke kun en person, der bryder ind i uskyldiges computere. At hacke kan også betyde at optimere og modificere sit computer, sin brødrister eller måske sit liv. I dag får du inspiration til, hvordan du kan komme i gang med at hacke dit daglige liv foran skærmen.

Kend dine computergenveje

CheatSheet er et gratis program til Mac, der lader dig se alle genveje i et program. Du holder command nede i 2 sekunder, og så viser CheatSheet dig, hvordan du hurtigt kan nagivere uden mus eller pegefelt. Er du Windowsbruger kan du se en liste på her.

Læs alt det spændende senere

Arbejder du ved en computer, oplever du sikkert, at du støder på spændende artikler eller blogindlæg i løbet af din arbejdsdag, som du ikke har tid til at læse i øjeblikket. Med Instapaper kan du gemme artiklen, og læse den, når du har tid – enten på din computer, på din telefon eller på din iPad. App’en fås til iPhone, Android og iPad. Du kan installere et bogmærke i din browsers bogmærkelinje, så du med ét klik kan gemme artikler til senere læsning.

Stop overspringshandlingerne på Facebook

Nogle hjemmesider er tidsrøvere. Nogle kan sidde fast på Facebook, andre kan læse nyheder i timevis. Er der bestemte sider, som du gerne vil undgå, så kan du blokere for din computers adgang til dem. Med SelfControl til Mac og SelfRestraint til Windows vælger du selv, hvilke sider, du vil blokere og i hvor lang tid. Begge programmer er gratis.

Lav din egen arkiveringsservice

IFTTT er en forkortelse for If This Then That, og giver dig mulighed for selv at bygge dit eget produktivitetshack ud fra formlen ‘hvis dette sker, så gør dette’. Eksempelvis ‘hvis du bliver tagget på et billede på Facebook, så download billedet til Dropbox’, eller ‘hvis vejrudsigten lover regn, så send mig en mail og mind mig om at tage regntøj med’.

Ryd op i din email

Emails kan tage unødigt meget tid fra en arbejdsdag, og der er mange tips til, hvordan man undgår frustrationer og tidsspild på email. Mest vigtigt er det at kende sit mailprogram. En time til at se instruktionsvideoer om dit program, kan sandsynligvis tjene sig ind i sparede frustrationer. Filtrering af din indkommende post kan tjene til at din indboks ikke drukner i ligegyldige nyhedsbreve eller notifikationsemails fra Facebook. Du kan også oprette mapper til emails, der har en snarlig deadline.

Udbred god email-skik

Er din arbejdsplads ved at blive ineffektiv på grund af et overvældende antal emails om dagen? Så tal email-etikette med dine kollegaer. På emailcharter.org finder du 10 regler for god email-skik. Det handler blandt andet om at undlade at cc’e og være præcis i emnefeltet.

Simple skriveværktøjer

Hvis du er glad for at skrive, eller bare gerne vil fokusere på indholdet, når du skriver, er svaret OmmWriter til Mac og Windows. Med et super simpelt design er fokus helt og holdent på det du skriver. I samme stil findes også WriteRoom til Mac, der udnytter hele din skærms størrelse, så du kan koncentrere dig om dine ord.

Apps & sites til langdistanceforhold – Ekstras Guide & Gadgets

Bragt første gang i Ekstra Bladets lørdagsmagasin Ekstra 21. juli 2012

Er der lange afstande mellem familiemedlemmerne, eller er man i et langdistanceforhold, er det en udfordring at følge med i hinandens hverdag. Heldigvis byder sociale medier og forskellige apps på en række løsninger, der gør det nemmere. Og er man ikke glad for at dele hele sit liv med den store venneflok på Facebook, er der også råd for det.

Tal gratis

Langt de fleste kender Skype til videoopkald og chat både på computer og på smartphones. Viber er en anden gratis app til at tale gratis i telefon via en internetforbindelse. Modsat skype skal man ikke have en profil, men den du ringer til, skal have Viber installeret. App’en fås både til Android, iPhone og Windows Phone. Med Viber kan du også sende beskeder.

WhatsApp er en anden måde at sende beskeder på telefonen via internet uden at skulle betale for sms. Det er også muligt at sende billeder og videoer til hinanden. Hvis man gerne vil sende beskeder til en gruppe, er det også en mulighed med WhatsApp. App’en er tilgængelig til langt de fleste smartphones.

HeyTell er en sjov og brugbar app, som sikkert vil vække blandt børn. Her kan man indtale korte beskeder og med lidt fantasi bliver din smartphone til en walkietalkie. Det eneste, det kræver er, at modtageren også har Heytell installeret. Heytell er gratis og findes til Android, iPhone og Windows Phone.

Langdistanceforholdet på telefon

Har man en kæreste langt væk, kan man også lave sit helt eget sociale netværk på telefonen. Pair er en app for to – og kun to. Med den kan man sende hinanden beskeder, videoer og billeder, man tegne tegninger sammen og bedst af alt kan man, når begge er online sende thumbkisses. Når begge rør skærmen på samme sted på samme sted vibrerer telefonen. App’en hjælper dig også til at huske din partners fødselsdag og jeres årsdag.

Familien i et lukket netværk

Path er en app, hvor man skaber sit helt eget sociale netværk. Glem alt om 700 facebookvenner. I Path kan du maksimalt have 150 venner og du bestemmer selv hvilke. Så hvis du vil lave et lukket netværk til familien, er dette en oplagt mulighed for ikke at drukne dine facebookvenner i billeder af dine unger. Med Path kan du dele billeder, hvilke sange du hører, hvor du befinder dig og så videre. Dem du vil være path-venner med downloader app’en og tilmelder sig, og så er det ellers let at bruge. Path er gratis og fås til iPhone og Android.

Begræns adgangen til billeder og videoer

Hvis bedsteforældrene bor på den anden side af kloden og man gerne vil dele billeder med dem, bliver emails meget besværligt og man kan lynhurtigt løbe tør for plads i en Dropbox. Langt de fleste billeddelingstjenester på nettet såsom Flickr, Picasa og 23 gør det muligt at uploade billederne og begrænse synligheden, så det kun er familien, der kan se feriebillederne. På Flickr kan man endvidere lave en gruppe, så hele familien kan uploade til samme sted uden at andre kan se det.

Skal du dele en video med andre, er Vimeo et godt bud. Modsat Youtube skal videoen ikke være under ti minutter lang. Og som ikke-betalende bruger kan man uploade 1 video i HD-kvalitet om ugen. På Vimeo kan man begrænse synligheden med et password.

Lav familien til en cirkel

Er hele familien på Facebook, er det oplagt at lave en gruppe dér. I en gruppe er det let at dele de relevante ting med hinanden, uden at indvie andre i det. Husk at tjekke gruppens status. Man kan indstille den til at være hemmelig, lukket eller åben.

Google+ er det muligt at lave mange af de samme ting, som på Facebook. Men Google + har alligevel nogle funktionaliteter, som gør det oplagt for familier eller lukkede vennegrupper at bruge. På Google+ inddeler man sine venner i cirkler, så når man har oprettet sin familiecirkel, er det meget nemt at dele ting med kun familiemedlemmerne. Med hangouts på Google+ kan man starte videosamtaler med op til ti personer af gangen. Og hvis man savner at være sammen med de kære i den anden ende af landet, kan man endda se YouTubevideoer sammen i en hangout. Hvis man i forvejen bruger Picasa til at uploade billeder, kan man let dele dem på Google+. Med Google+ app’en til iPhone, Android og Blackberry kan man også sende gruppebeskeder til en cirkel.

Blomster til andre dele af verden

Hvis budgettet ikke holder til interflorabuketter på regelmæssigt basis, kan en virtuel buket sikkert også bringe smilet frem hos modtageren. På flowers2mail vælger du selv blomsterne, finder den rette vase og skriver kortet. Der er endda mulighed for at sætte et rødt kys på kortet. Det kræver kun fantasi fra afsender og en mailadresse til modtageren.

Bloggere i Etiopien kæmper mod censuren

Markos Lemma
Markos Lemma

Markos Lemma

Markos Lemma begyndte at blogge i 2009. På det tidspunkt var der ikke mange, der bloggede i Etiopien. Den etiopiske blogosfære havde peaket i 2005 omkring det første (og sidste) demokratiske valg i landet. Men efter uroligheder efter valget, der kostede menneskeliv, gav mange bloggere op. På Re:publica fortalte han om bloggere, internet og medier i Etiopien.

Etiopien, der ligger mellem Sudan og Somalia i Østafrika, har en befolkning på omkring 91 millioner. Omkring 1 procent af dem har adgang til internet. Befolkningen er fattig og internet er en luksus for de få. Samtidig er landet en af de mest voksende økonomier i verden.

Folk taler ikke sammen i Berlin

Traditionelle medier har også en begrænset rækkevidde. De største aviser har kun et oplæg på omkring 20.000, hvilket er ret småt for en landsdækkende avis set med europæiske øjne.

“Det er mit første besøg i Berlin, og jeg lagde mærke til, at ingen taler sammen i toget. I Etiopien kommer nyheder og informationer rundt ved mund-til-mund. Det sker i et fysisk socialt netværk”

Mange på Facebook

Trods ringe adgang til internettet er mange etiopere på Facebook. Det ved regeringen ikke rigtigt, hvad det skal stille op overfor. Indtil videre har Facebook ikke været blokeret. Etiopien er nemlig et af de lande i verden, der blokerer allerflest websites. Muligheden for at sende og modtage sms’er har også være blokeret i længere tid af den etiopiske regering.

Har dannet etiopisk blognetværk

Men den etiopiske regering har ikke kunne stoppe Markos Lemma. I 2010 var han med til at lancere Ethiopian Blog, der er en platform, der samler indhold fra etiopiske bloggere. Vel at mærke kun etiopiske bloggere, der bor i landet. For før Markos Lemma begyndte at blogge kom det meste information om Etiopien fra bloggere uden for landet. Og det har været en vigtig motivationsfaktor for ham og for andre. Et af formålene med Ethiopian Blog er at opfordre flere til at blogge. Noget som Markos Lemma også arbejder for på andre måder. Sammen med andre tager han initiativ til workshops og er også en af drivkrafterne bag BarCamp-arrangementer i Etiopien.

Den lave antal af etiopere med internetadgang betyder også, at man skal gøre sit for at blive set. Markos Lemma viste en video med en blogger, der fortalte, hvordan han printer sine blogindlæg og deler ud på sit universitet.

Internetadgang er en udfordring

Der er ingen tvivl om, at et frit internet er skridt på vejen til demokrati. Men der er den etiopiske regeringen altså ikke så villig til. Der foreliggger ikke nogen udtalelser om, hvad politikken bag blokeringer af websites er. Ifølge Markos Lemma ser den ud til at være at blokere for senere at ophæve blokeringen. Det lader heller ikke til, at den etiopiske regeringen arbejder strategisk med bedre adgang til internettet. Det ville ellers kunne sprede adgangen mere, så det ikke kun var i de største byer og på landets universiteter, at der var adgang. Derudover er der kun en internetudbyder. Dermed er adgang til internettet en af de største udfordringer for de etiopiske bloggere.

Etiopiske bloggere

Markos Lemma fortalte om et par af de bedste bloggere i Etiopien for tiden. De er listet nedenunder. De fleste er på engelsk, men et par er på amharic.

Ethiopian Blog – portalen som Markos Lemma har været med til at skabe.

Sukersays – Sara Suker, der er en af de indflydelsesrige bloggere i Etiopien for tiden.

Daniel Berhane’s blog – Daniel Berhane er meget aktiv og en af de få bloggere, der bor på landet.

Endalk’s Blog – Han er en del af Global Voices og blogger om demokrati og Etiopien. Han har fået flere advarsler fra regeringen på grund af indholdet på bloggen. På amharic.

After Ride – Ramy blogger om film, litteratur og kultur.

AfricanFeminism – Billene Seyoum blogger om køn og køns roller, både i Etiopien og resten af Afrika. Hun får meget opmærksomhed fra traditionelle medier.

Abe Tokichaw – blogger tilsyneladende så radikalt, at hans blog har været blokeret flere gange. Han blogger nu på sin 7. url. På amharic.

De fleste af disse blogs bliver udgivet på wordpress.com – alene fordi adgangen til blogger.com er blokeret.

Var Egypten en Facebook-revolution?

Zeynep Tufekci på #rp12 Foto: Beate Firlinger
Zeynep Tufekci på #rp12 Foto: Beate Firlinger

Zeynep Tufekci på #rp12 Foto: Beate Firlinger

Et af programsporene på Re:publica hed Re:volt, og under det tema blev der talt rigtig meget om det arabiske forår og Occupy-bevægelsen, begge i forhold til sociale medier og nye økosystemer for information og medier. Hvis ikke de to begivenheder var fortærskede i forvejen, er blev de det her. Ikke desto mindre har oplæg om de begivenheder en berettigelse her. Jeg har dog savnet noget mere refleksion over, hvilke dynamikker det er, der kommer i spil, når sådan noget som #kony2012 skyder sig selv i foden.

</rant>

To af de oplægsholdere, som talte om det arabiske forår var Fadi Salem og Zeynep Tufekci. Zeynep Tufekci er en af mine yndlingsakademikere (hvis man kan have den slags) og hun er kvinden bag den begavede blog Technosociology, hvor hun blandt andet har givet David Carr fra New York Times svar på tiltale. Og så har hun også nærstuderet det arabiske forår og social media-vinklen.

16 millioner flere brugere

Selvom det arabiske forår har fået kælenavnet Facebook-revolutionen, er det ikke mange, der rent faktisk ved, om det passer. Men der går som regel ikke røg af en brand uden, at der er ild i den, og fra oktober 2010 til oktober 2011 steg antallet af Facebook-brugere i de arabiske lande fra 18 millioner til 34 millioner. 70 procent af dem, der bruger Facebook er under 30 år.

Fadi Salem, der er fra Dubai School of Government understreger, at der er flere ting i spil her. Det er ikke kun Mark Zuckerbergs skyld. Fadi Salem taler om tre revolutioner:

  • en demografisk revolution, hvor befolkningen i de arabiske lande er unge og står overfor en massiv arbejdsløshed
  • en social revolution, hvor sociale normer ændrer sig og der skabes nye forventninger til samvær og adfærd
  • en teknologisk revolution med øget adgang til informations- og kommunikationskanaler og mere viden om, hvordan man bruger de kanaler.

I 2011 skete der så et skifte i måden de unge arabere brugte sociale medier på. Fra at Facebook havde været et forum for at dele sociale ting; billeder mm fra en personlig sfære, blev Facebook et forum for politisk brug. Det udmøntede sig blandt andet i, at Facebookevents med demonstrationer fik folk på gaden.

Kill Switch var positivt

Selvom de egyptiske myndigheder brugte den berygtede Kill Switch og lukkede adgangen til internet i seks dage, blev det, ifølge de folk, som deltog i Fadi Salems undersøgelse, vendt til noget positivt: Det motiverede folk til at demonstrere endnu mere. Det fik også folkene på Tahirpladsen til at sætte en offline Facebookvæg op.

Men der er også ulemper ved den stigende brug af sociale medier under det arabiske forår. Og det er omverdenens brug af budskaber og statusopdateringer på sociale medier som primære kilder. Ifølge Fadi Salem er det sket ved policy making på så højt plan som i FN. Sociale medier generer information, som citizen journalister samler op. Det finder vej videre til mainstream medier, som når helt frem til beslutningsorganer i FN. Den manglende stillingtagen til kilderne er ifølge Fadi Salem et svagt led.

Social medier er ikke separate verdener

“Der er noget ved Facebook – vi ved, det spillede en rolle. Facebook og Twitter er en del af en anden verden seperat fra den fysiske. Det er en af grundene til, at de er magtfulde værktøjer,” sagde Zeynep Tufekci.

Hun brugte salen som et eksempel:

“Lad os forestille os, at du keder dig her. Du sidder og tænker, at jeg keder dig. Men du rejser dig ikke op og siger det højt. Lad os antage, at du har en backchannel, hvor du kan sige det højt. Der er forskellige sociale barrierer, der gør, at man ikke gør det. I en region, hvor der er stor kontrol over den offentlige sfære, bliver den backchannel ret magtfuld. Derudover er der store straffe for at vise sin utilfredshed. Lad os antage, at jeg ville smide vand på den første, der rejste sig op og forlod lokalet her. Det er noget, der sker i alle kontrollerende regimer. I den slags lande gør man brug af eksemplets magt ved at straffe den første, der rejser sig. Men hvad sker der, når du ikke behøver at være den første, der rejser dig op? Med Facebook kan du organisere dig, så I er 50, der rejser jer på samme tid og på den måde skaber en kaskade af protest.”

Hvis du vil vide mere om brugen af sociale medier under det arabiske forår, så kan du give dig i kast med Arab Social Media Report, som Fadi Salem refererede fra. Der er også Zeynep Tufekcis artikel Social Media and the Decision to Participate in Political Protest: Observations From Tahrir Square.

Nu som freelancer

Efter en lang sommerferie starter jeg i næste uge som social media manager på ekstrabladet.dk. Førhen har mit job på ekstrabladet.dk været fokuseret omkring at skrive nyheder, sammensætte gallerier, arbejde med interaktive kort eller redigere forsiden på ekstrabladet.dk.

Det nye job er en deltidsprojektstilling på tre måneder, hvor jeg primært skal arbejde med Facebook og Twitter og andre sociale medier. Det giver mig en mulighed for at arbejde med mennesker på en måde, som jeg har savnet i mit journalistiske virke.

Og mennesker skal jeg også have med at gøre i mit andet job, hvor jeg skal undervise ungdomsskoleelever i webjournalistik, blogging og i at lave hjemmesider i WordPress.

Åben for nye muligheder
De to job tager ikke al min arbejdstid, og det betyder, at jeg åben for muligheder.

Jeg har i længere tid ønsket at prøve tilværelsen som freelancer af. Jeg kan rigtig godt lide at arbejde i projektform, have fingrene i forskellige elementer og en hverdag, hvor jeg ikke tager samme vej på arbejde mandag til fredag.

Så hvis du mangler én, der er dygtig til at skabe interessant indhold til web, kan skrive medlevende om web og internetkultur eller kan engagere og vække dit community, så send mig en mail.

Mere blogging
Min tid skal selvfølgelig også gå med at blogge. Og de næste par uger skal jeg to spændende konferencer, som du får mulighed for at læse meget mere om her. På onsdag går turen til Malmø til Media Evolution – The conference og i midten af september er der New Media Days her i København.

Danske netmedier med fremme i Oslo-dækningen

Fra flere folk på twitter blev de danske mediers dækning af de forfærdelige begivenheder i Norge fredag kritiseret. Nogle kritiserede dækningen på TV. Det handlede blandt andet om brugen af Niels Brink som ekspert, og om DR’s prioritering af sendefladen. Så vidt jeg ved – og jeg så ikke DR1 – afveg DR1 ikke fra sendeplanen og sendte ekstraudsendelser.

Nå, men nu skal det ikke handle om fjernsyn. For andre mente, at de danske netmedier ikke var gode nok til at livedække tragedien og at danske journalister har meget at lære fra norske kollegaer på de norske netmedier. Det er i grunden et pudsigt synspunkt. For de danske netmedier var rigtig godt med.

  • De stærkeste danske nyhedstweetende journalister Kaare Sørensen fra Jyllands Posten, Line Holm Nielsen fra Berlingske og Mikael Rømer fra ekstrabladet.dk var rigtig gode til at videreformidle de informationer, de selv havde.
  • Flere medier viste live tv-dækning fra NRK eller linkede til den.
  • ekstrabladet.dk viste twitterstrømme om Oslo.

Om det var i forhold til øjenvidneberetninger i strømmen eller fordi Coveritlive manglede, at kritikken opstod, ved jeg ikke. Men jeg ved, at (det hold, jeg hepper på) ekstrabladet.dk viste muskler på Facebook med rigtig mange brugerkommentarer og reaktioner.

Noget af det eneste, jeg kunne savne fra danske netmedier i dag, dagen derpå, var en opsamlende side og opsamlende grafik, der giver brugeren overblik over alle historier, som VG Nett her gør godt.

I forhold til netmediernes prioritering af tragedien er der ikke meget at komme efter fredag aften.

Politiken prioriterede benhårdt

Politiken gør det rigtig godt. De lægger alt hvad de har på. Og det er helt rigtig gjort i sådan en situation. BT vælger en lidt anden strategi:

 

BT blander sin top med andre historier

Det er klart, at alt ville være skruet op med 500 procent, hvis det forfærdelige var sket i Danmark. En redaktionel prioritering hænger tæt sammen, hvor nært tingene sker på læserne (og i nogle tilfælde også journalisterne). Og det kan da diskuteres om ikke, DR1 skulle have skrottet syngeshow med Peter Mygind til fordel for en dækning af Norge.

Men jeg vil hævde, at de danske netmedier havde deres prioriteter i orden. Og jeg synes bestemt ikke, at der er meget, de danske netjournalister skal lære fra de norske kollegaer. Ikke dermed sagt, at vi ikke skal fortsætte med at blive bedre og dygtigere til at fortælle til web.

Jeg ville personligt ønske, at flere danske journalister tog Twitter til sig og lærte at bruge på en måde, hvor han/hun både formidler de få informationer, der er, OG bruger det sociale potentiale ved at svare, når man bliver spurgt og inddrage followers til at skabe god journalistik.

Facebook Places som hyperlokalt festivalinfocenter

Er der nu plads nok i J? Hvor ligger toiletterne i H? Forud for årets festival oprettede Roskilde Festival 20 steder på campingområderne som Facebook Places.

Her kunne publikum tjekke ind og på den måde få svar på mange af de spørgsmål, der presser sig på, når man lige ankommer til campingområderne.

– Jeg kunne godt tænke mig, at det på sigt blev til bruger-til-bruger-community, hvor festivalgæsterne kunne hjælpe hinanden med livet på campingarelaerne, sagde pr- og marketingskoordinator på Roskilde Festival, Mads Mikkelsen, da jeg talte med ham inden festivalen.

De 20 places har været døgnbemandede med medarbejdere fra Roskilde Festivals Plads-sektion. Men stederne har ikke trukket så meget trafik, som man kunne tænke sig.

– Det er måske for kompliceret at bygge op på et år. Der er en masse ting i gang – der er blevet lavet en masse apps og folk bruger i stor stil de sociale medier. Så det har måske været svært at skabe synlighed omkring det, fortæller Mads Mikkelsen lørdag på festivalen.

Check-ins har der ikke været så mange af på de forskellige steder. Men målet har heller ikke været antallet af check-ins, men et spørgsmål om at få lokale informationer ud.

– Folk er vant til at bruge hovedsiden, og det er også der, at vi har fået de fleste spørgsmål.

Under hele festivalen har mobilnettet og i særdeleshed 3G-nettet været udfordret. Det kan være en af grundene til, at Places ikke er blevet brugt i stort omfang. Festivalen vil nu evaluere tiltaget med Places og vurdere om man også til næste år skal bruge Places til lokale informationscentre.

Den kontantløse festival er på vej

– Vores digitale vision at få fuld IT- infrastruktur, så folk kan holde sig informerede på festivalen og så man fra publikums side kan interagere med hinanden, siger udviklingschef i Roskilde Festival, Esben Danielsen.

En anden del af den digitale infrastruktur handler om den kontantløse festival. Jeg tog en snak med ham om den digitale udvikling og de digitale tanker, som festivalen har.

Den kontantløse festival
– Vi arbejder hen mod den kontantløse festival, hvor man kan have sine penge i armbåndet eller i mobilen. Det vil blandt andet betyde, at man ikke behøver at stå i kø, fordi man har bestilt sin mad over telefonen. Den kontantløse festival kommer. Men vi er i tvivl om det bliver med NFC-chip eller ved hjælp af mobiltelefonen.

Ud over at publikum om et år eller to vil kunne bruge sit armbånd eller mobilen til betaling, vil et chipssystem også betyde, at festivalen vil se på publikums adfærd og bruge data til sikkerhedsarbejdet omkring scenerne, eller ved spidsbelastninger på boder.

Mange forsøg i gang
– Vi er i en fase nu, hvor vi har mange boblere. Vi er i tvivl om, hvad vi skal satse på, og hvor vi skal hen. Vi har derfor en masse forsøgsprojekter i gang, hvor vi prøver nogle ting af. Vi har muligheden for at sætte en legestue op for seriøse projekter og håbet er, at vi får nogle pejlemærker, som vi kan gå efter, siger Esben Danielsen.

Et af forsøgsprojekterne handler om armbåndene. I år er nogle af armbåndene anderledes og indeholder en stregkode, som kan scannes. I dem vil man også kunne sætte en chip. Sammen med en gruppe studerende fra DTU er festivalen i gang med at undersøge, hvad det vil kræve at tage i mod betaling på den måde. For det kræver en gennemarbejdet infrastruktur, der kan klare skiftet.

Tag den sociale profil med på festival
En anden ting vi arbejder med er en digital token, hvor alle kan tage deres sociale profil fra Facebook eller Twitter eller andet med sig på festivalen. Vi ser et behov i og en lyst til, at man tager sin digitale profil med sig på festival, fortæller udviklingschefen.

Han drømmer om, at man vil kunne vise sin profil fysisk, for eksempel ved at have en stregkode på sig, som andre kan scanne og linke til Facebook-profilen. Det kan også være, at man skal kunne vælge at dele nogle af sine sociale informationer via mobilen. På den måde vil man også kunne kigge på sine egne data og lære om sig selv og sine egne mønstre – hvor man har været og hvilke bands man har hørt.

– Vi kigger også på de chipsystemer, som bliver brugt til marathonløb, hvor løberne har en chip i skoen. Rundt om på ruten bliver man fotograferet og efterfølgende kan løberen tilgå de billeder, der er blevet registreret med den enkelte chip. På festivalen kunne detvære, at man kan få billeder, der er blevet taget af én rundt omkring på pladsen. Vi er endnu uklare om målet.

Hvis det bliver muligt at tage sin sociale profil med sig, vil det også kunne understøtte de sociale events, der foregår uden for festivalens officielle program.

– Det bobler med folks egne initiativer, hvis det eksempelvis var muligt, at dele sin Facebookevent med alle i et bestemt område, ville man komme ud over, at man ikke kan dele med folk, som man ikke er venner med.

Det kan være en stor mundfuld for mange tage sin digitale tilstedeværelse med på Roskilde Festival, og Esben Danielsen understreger, at festivalen har respekt for de dele af publikum som ikke vil det digitale.

Kræver online festival
Det har været noget af en udfordring at være på festival med en smartphone – især hvis man er online-afhængig. Som abonnent hos dem, der ellers bryster sig af ‘Danmarks bedste dækning’, har jeg måtte lukke for 3G-adgangen for overhovedet at have signal nok til at modtage sms’er. Opkald går slet ikke igennem, og datatrafik er umuligt. Derfor er det lige nu en utopi for festivalen at ønske sig en kontantløs festival ved hjælp af mobiltelefoner eller for den sags skyld, at publikum kan dele deres festivaloplevelser i realtime.

– Vi har en masse onlineudfordringer. Det er klart, at mobilselskaberne ikke kan følge med og klare opgaven alene. Vi vil gerne have nogle hotspotløsninger til mobiltelefoner. Vi vil ikke dække hele pladsen. Men det vil kunne tage presset af mobilselskaberne.

Rettigheder spænder ben for streaming
Som noget nyt i år er alle festivalens scener koblet sammen med lyslederkabler. Det betyder, at festivalen nu kun har brug for en OB-vogn, der kan optage og producere koncerter til broadcast, radio eller webtv, hvor man førhen har skulle have en vogn ved hver scene. I år er det kun lyden man kan samle. Men videoen er på vej, og det setup kan være klart til næste år.

– Vi har alle redskaber til at livestreame alle koncerter her. Men det stopper ved rettighederne. For de store bands vil sikre sig, at kun de gode optrædener kommer ud.

Revurdering af Roskilde Festivals digital jeg
– Internt skal vi have revurderet festivalens digitale jeg. Vi skal igennem en forandring af hjemmesiden. Vi tænker i, hvordan vi kan have en portal indgang i stedet for selv at tro, at vi skal være mediet, siger Esben Danielsen.

I den revurdering skal festivalen også kigge på, hvordan de sørger for at det digitale kommer med på festivalen.

– Vi er rigtig gode til at skabe fysiske aktiviteter og bygge installationer rundt om på festivalpladsen. Vi har masser af designere og arkitekter med. Men vi er ikke så gode få digitale kræfter med ombord. Det er også en udfordring for os at tage i mod dem. De stiller nogle spørgsmål, som vi ikke er vant til at få.

Som eksempel nævner Esben Danielsen Roskilde Labs, hvor festivalen har lagt data tilgængeligt for udviklere, der ville lave apps om spilleplan, nyheder og maden på festivalen.

– Jeg er rigtig glad for alle de apps, der er kommet ud af Roskilde Labs. Det har været det helt rigtige at lægge vores data ud. Men det kræver noget helt andet af os. Mange af vores informationer er placeret decentralt. Så den informationsmængde, der har været brug til eksempelvis at lave mad-app’en har vi aldrig prøvet at samle før.

Kontakt mig!

Send mig en mail, eller ring! Jeg glæder mig til at høre fra dig.