DR2 Udland er mit yndlings nyhedstvprogram. Det er udenrigsnyheder og analyser, og det synes jeg er vældig spændende. Det er også grunden til, at Orientering og Europa lige nu er blandt mine P1-favoritter. På nettet er mine vaner noget anderledes og jeg skøjter hurtigt over udenrigsstoffet hos Politiken og Berlingske. Måske fordi det hurtigt kommer til at handle om par, der dyrker støjende sex. Måske fordi historierne er konflikthistorier, hvor identifikationelementet ikke er stede. – Modsat de gode historier i Orientering, der ofte er indsamlet på det sted, historien foregår.
Forleden faldt jeg over Foreign Policy (FP). Jeg har aldrig stødt på FP før, men det er en guldgrube af udenrigshistorier fra hele verden. Magasinet udkommer hver anden måned, hjemmesiden har nye historier hver dag og hvert år udgiver FP et gloablisationsindex og en oversigt over failed states. Det er alt sammen meget godt og vældigt klogt. Men det er også på engelsk. Og identifikationen er til at overse. Og jeg må erkende, at så får jeg som regel ikke læst så meget af det. For jeg skal være nørde-opslugt af noget, før lange, informationstunge artikler på engelsk bliver tygget igennem.
Men på Foreign Policy kan dovne fotofans med hang til verden også få stillet sulten. De har nemlig noget, de kalder Photo Essays. Det er som navnet antyder billeder, der fortæller en historie. Man klikker sig igennem en række billeder om samme emne, mens en ny tekst til hvert billede, gør det ud for artiklen. De mange klik gør sikkert folkene i annonceafdelingen rigtige glade, og det er lidt irriterende, at man skal klikke sig igennem. Men jeg er alligevel ret begejstret.

Serien Falling Like It’s 1989 handler om alle de begivenheder, der ændrede verden i 1989. Der er historier fra Berlin murens fald, fra demonstrationer på Den himmelske freds plads, af Mikhail Gorbachov og Erich Honecker i omfavnelse og af alle personerne i Seinfeld. Oven over er det fra Rumænien, hvor Nicolae Ceausescu ikke ville opgive sit diktatur uden kamp.
Planet Slum er også et besøg værdigt. Den norske fotojournalist Jonas Bendiksen har taget billeder fra nogle af verdens slumbyer. What Karadzic Did to Bosnia kom i anledning af Radovan Karadzics retssag i Haag og fortæller om 90′ernes rædsler på Balkan. Det er ikke raketvidenskab, men en simpel og ret billig form for historiefortælling. Og det er en oplagt måde at fortælle historier fra verden på.
Læs også