Klik og delbarhed som nye nyhedskriterier

Foto: Swanksalot

Foto: Swanksalot

Nyhedskriterier har nok aldrig været en statisk størrelse. I en eller anden grad har de vel altid varieret i forhold til medie, platform og æra. Men med fremkomsten af nye medier er nyhedskriterierne begyndt at afvige fra de fem ‘klassiske’ kriterier. Hvis vi lige starter med klassikerne:

  • væsentlighed
  • identifikation
  • sensation
  • aktualitet
  • konflikt

I mine øjne bliver nyheder på nettet især vægtet efter aktualitet, sensation og konflikt.
Breaking er kommet for at blive. Og i og med, at nyhederne i høj grad er flyttet på twitter, er hurtighed være et af de steder, hvor nogle medier positionerer sig. At etiketten ‘Breaking’ bliver udvandet af alt den brug om alt fra forstyrrelser i togdriften til en enkelt drab, er en anden snak.

Jeg synes derimod ofte, at væsentligheden ikke bliver vægtet så tungt. Alt for ofte bliver personidentifikationen (læs: sladderen) vægtet over historier med samfundsmæssige perspektiver. Se bare forsiden af Berlingske mandag morgen.

Screenshot fra b.dk mandag 14. november 2011

B.dk med nyheder og anmeldelser fra Rasmus Seebach og Sanne Salomonsen. Mandag morgen 14. november 2011

Selvom personidentifikationen ofte er høj, er den skæv. Hvornår har du sidst læst en nyhedshistorie på nettet, hvor en god case fortalte historien? Mit bud er, at du ikke kan huske det. Og hvis du kan, er det ikke sikkert, at historien er produceret til net.

Alt for mange historier på net er mellemregninger og rummer reelt ikke noget nyt. Jeg ved ikke, om det alene er Ritzaus skyld. I mine øjn er det i hvert fald Ritzaus historier, der klarest udtrykker denne tendens. Der bliver kogt meget tynd suppe på mange tynde ben.

Da jeg for et par år siden skrev et manifest med et oprør om bedre onlinejournalistik, handlede et af punkterne om, at der var plads på nettet. Der var plads til leg. I dag behandler flertallet af danske medier onlinemedierne som en skraldespand. Attituden synes at være, at her er der masser af plads. Her kan du publicere alle de historier, du vil. Og ja, det er da for så vidt sandt. Men det betyder jo ikke nødvendigvis, at man skal publicere alle historier fra Ritzau. Men det er desværre sådan, at flere historier betyder flere klik.

Klik er et af de nye nyhedskriterier. Jo flere klik, du kan genere, desto flere penge rammer mediets slukne kistebund. I sig selv giver klik ingen gode og relevante historier.

Delbarhed er et andet nyt nyhedskriterie og handler om, hvorvidt en historie vil være god at dele på sociale medier. Jeg tror ikke, at det er så udbredt endnu. Men det hænger sammen med gammelmediernes langsommelige tilgang og antikverede holdninger til sociale medier. Delbarhed er langt fra det samme som klik, men delbarhed hænger tæt sammen med klik. I hvert fald hvis målet for mediets tilstedeværelse på sociale medier er at tilføre sitet trafik.

I manifestet fra 2009 slog jeg også på tromme for, at man begyndte at lege med formaterne. Et af nettets grundvilkår er links og netop muligheden for at sætte historierne i perspektiv ved at linke indhold sammen, eller ved at brede emnet ud på nye fortælletekniske måder, er der alt alt for få, der udnytter her i landet. Kun Information har gjort et hæderligt forsøg.

Klikjagt, talbesættelse og konstruktive debatter

Foto: Unhindered by Talent

Foto: Unhindered by Talent

Et par noter:
  • Jeg ser flere  omkring mig opgive Facebook. De gider det ikke mere. Det bringer ikke noget godt i deres liv. De ved ikke, hvad deres data bliver brugt til. Det er interessant, og jeg tror, at jeg vil opleve flere, der tidligere har været meget på sociale medier, være kræsne i deres tilgang og forbrug. Nogle vil måske droppe Facebook helt.
  • Klikbesættelsen er ødelæggende for kvalitetsjournalistikken. Så langt er vi efterhånden enige. Nu skal vi bare den maniske besættelse af antal fans til livs. Den skaber jo heller ikke kvalitet på de sociale medier.
  • Kan vi ikke snart holde op med at spørge til brugernes holdninger og i stedet fokusere på det konstruktive, nemlig deres erfaringer. Vi bliver ikke klogere af meninger, men af erfaringer. Som medier, der faciliterer debatter, er den fornemste opgave at udvælge, hvad der skal debatteres og deres tage ejerskab til den debat.
  • Hvornår holder folk op med at spørge til forretningsmodeller. Jeg er hverken økonom eller et økonomisk mirakel. Det er der heller ikke ret mange af mine journalistkollegaer, der er. Jeg beder heller ikke min tandlæge forholde sig og komme med realistiske bud på, hvordan Grækenland kommer ud af gældskrisen.
  • Flere har gennem de seneste par år sagt, at der kan opstå kreativ journalistik i krisetider. Det er måske sandt. Jeg har bare ikke rigtig set det endnu. Jeg tror det mest spændende journalistik, der vil opstå, vil komme som direkte modstand og modsætning til alt det, vi ser nu.

 

Kontakt mig!

Send mig en mail, eller ring! Jeg glæder mig til at høre fra dig.