Messaging apps er fremtiden

one-to-one-communication

Chat- og besked apps er der, hvor dit publikum vil være fremover. I hvert fald ifølge Fernanda Saboia, fra bureauet Huge i New York og Martin Hoffmann, online journalist og iværksætter fra Tyskland.

I One to One Communication-talken fortalte Saboia om sin research af WhatsApp i Brasilien. WhatsApp i Brasilien er stort. Faktisk har messaging apps overhalet social media apps, et skifte der, ifølge Saboia, skete mellem 2014 og 2016, hvor messaging apps overgik sociale apps i antal brugere.

Vil du have mere fra The Conference? -> Connecting the dots – prekariatet, teknologisk og politisk afmagt og en-til-en kommunikation

Men hvad er det, der gør, at vi hælder mere til at bruge messaging apps end sociale apps – hvorfor deler vi hellere noget med en mindre, lukket gruppe end på Facebook?

Fire grunde

Saboia nævnte fire grunde:

1. Response rate og timing

Folk har en tendens til at svare hurtigere, når de får beskeder i messaging app. Ifølge Saboias research opnår et opslag på Facebook 7,5 procent i organisk reach. En SMS har derimod en Opening Rate på 98, og en gennemsnitlig svartid på 90 sekunder.

Saboia hev eksempler ind fra Brasilien, hvor et lokalt fitnesscenter i Rio kun reklamerer med deres WhatsApp-nummer. Der er altså ingen andre måder at komme i kontakt med centeret på. De har ikke en hjemmeside eller en side på Facebook. De kommunikerer kun via WhatsApp. Lopes, en ejendomsmæglerkæde, fremhæver også kun WhatsApp som måde at kontakte dem på. Der skiftes de enkelte mæglere til at besvare henvendelser.

Forud for både OL i år og VM i fodbold for to år siden skabte bystyret i Rio en fiktiv person, som de kaldte The Explainer. Var man i tvivl om, hvilke veje eller metrostationer, der var lukkede på grund af anlægsarbejde, kunne man altid skrive til The Explainer via WhatsApp.

Som led i Saboias research talte hun med 30 forskellige mindre virksomheder. Ofte fandt hun, at de ikke driver traditionel ecommerce, nogle af dem har heller ikke en hjemmeside. Men de driver forretning via WhatsApp.

2. Privacy

Sociale medier er blevet til broadcast medier. Når man deler noget i dag, er det som at holde en tale. Og når du har delt noget, er det ikke længere dit.

I messaging apps deler man derimod noget med en mindre gruppe, som man er rigtig tæt på.

Ifølge Fernanda Saboia skaber vi grupper på eksempelvis WhatsApp, der ændrer den måde vi deler på sociale medier på. I Brasilien er WhatsApp måden, man kommunikerer med dine venner på.

En rundspørge blandt hendes mandlige kollegaer på kontoret i Rio viste, at hendes kollegaer i gennemsnit er medlem af 17 forskellige grupper i forskellige messaging apps.

Whats, Viber og alle de andre apps giver altså brugerne en følelse af privatliv ved at man kommunikerer i mindre grupper, som sociale medier ikke giver.

3. Analog Precedent

En tredje årsag til, at vi er så glade for messaging apps, er, at messaging apps ligner en kommunikationsform, vi har været vant til. Den er ikke så forskellig fra analoge måder at kommunikere på, eksempelvis et telefonopkald.

Sociale medier er derimod så radikalt anderledes, at vi har svært ved at forklare konceptet for eksempelvis en person i 1986.

4. Segmented audiences

Messaging apps giver, modsat sociale medier, brugerne mulighed for at udleve de forskellige sider af deres personligheder i forskellige sammenhænge.

”Jeg hører til forskellige grupper. Twitter tillader ikke, at jeg er forskellige personer. Facebook giver ikke mulighed for det. Hvis jeg deler et billede af mig som barn, vil det godt modtaget af min familie på Facebook, men for andre på Facebook vil det skabe støj.”

På WhatsApp kan brugerne være en del af forskellige grupper. Man kan have grupper til familien og andre til kollegaer og venner.

Ifølge Fernanda Saboia byder fremtiden på endnu mere handel i messaging apps. Det handler om conversational commerce og human to bot-communication.

Conversational journalism

Fra Saboias kommercielle perspektiv gik stafetten videre til Martin Hoffmann, der stillede skarpt på conversational journalism. Han havde selv svært ved helt at definere begrebet, men understregede alligevel, at det, at man kommunikerer direkte med brugerne af ens journalistiske produkter kan være en del af løsningen på de problemer, som de traditionelle medier oplever, blandt andet i relation til at fange de unge brugers opmærksomhed. Den opmærksom fanger man alligevel ikke på sociale medier, for der lytter ingen alligevel til brugerne.

”Vi har nået peak comments. Der kommer ikke flere kommentarer på sociale medier hos mediehusene. Folk flytter til grupper og chatrooms,” sagde Martin Hoffmann.

Hoffmann viste en mange eksempler på, hvordan nyhedsmedier har brugt messaging apps eller skabt apps, der ligner chat apps til journalistik.

Han nævnte blandt andre Bild, Forbes, CNN (der har en chatbot på Messenger) og Wall Street Journal hvor du kan abonnere på nyheder om fx Apple. Men disse apps er sjældent særlig sofistikerede og de tillader sjældent, at brugeren kommer i kontakt med journalisten eller mediet.

Han fremhævede Quartzs app som en af de bedre, der leverer indhold med et content team i ryggen.

Og netop dét, at der var et hold af journalister, der leverer indholdet, var en af Hoffmanns centrale pointer. Conversational journalism kræver en del resurser. Man kan ikke bare erstatte journalister med bots. AI er ikke godt nok lige nu. Kvaliteten vil langt fra være den samme.

Vil du have mere fra The Conference? Tricia Wang – Don’t trust the truth

Tekstforfatterens funktion er vigtig

Og det leder til en anden pointe. Nemlig, at denne type for journalistik vil betyde, at tekstforfatterens job bliver vigtig. I messaging apps er pladsen begrænset, og det er derfor en dyd at fatte sig i korthed.

Hoffmann understregede også, at man ikke bare skal pushe sine links ud. Det gør det ikke til conversational journalism. At sende et link til nogen er ikke kommunikation. Det er ikke respekt for brugerne.

Hoffmann og Saboia var enige i, at messaging ikke er endnu en marketingskanal. For der er en klar risiko for, at brugerne vender ryggen til dig, når man bevæger sig ind på kanaler, der kan anses som private. Messaging er derimod, som i eksemplerne fra Brasilien, eminente til kundeservice.

Save

Kontakt mig!

Send mig en mail, eller ring! Jeg glæder mig til at høre fra dig.