Det er sjældent ældre mennesker er at finde i medierne. Undtaget er selvfølgelig den obligatoriske “Ja, det er jo ikke meget, vi ser til dem”-kommentar, der falder, når TV2 Nyhederne laver hjemmehjælperhistorier. Engelske The Guardian har været forbi et ældrecenter, hvor mediehuset vist også kører nogle CSR-relaterede tiltag.

I soundslidet, Age Concern, fortæller de ældre på centret, hvad det betyder at ældes med ynde (glamour). Billederne er taget af Christian Sinibaldi og den korte produktion er livsbekræftende. For som en af de ældre siger, betyder det ikke så meget at have rynker. Det betyder noget, hvilken vej smilerynkerne vender. Og det er vældig sandt. Også selvom man ikke er fyldt tredive endnu.
Læs også