Searching for Christmas on Twitter

How does Christmas look like on Twitter? How does it look like in Spanish, English, Afrikaans and Danish? Are there differences? These were some of the questions, that the group I was in at uni wanted to answer. We wanted to scrape Twitter and find the words that often appear along Christmas in tweets. We scraped Twitter in the beginning of December.

We all had our diffuculties with Python, and several of us settled on a scraper from Scraperwiki.com. Scraping in Danish was something of a challenge in a way that I didn’t think about until this point.

I’ve found that the language itself puts certain restraints on it. It has proven to be difficult to get clean Danish results, even though I used Twitter’s own parameters for searching in a specific language. Firstly, the letters ‘jul’ often appears in names, like Julianna or Julie. Secondly, the letters ‘jul’ is used in different words in different languages. And even though I search for tweets in Danish, I got results back in Norweigan and something Google Translate detected was Malaysian. Although I’m not sure.

Exporting tweets in Danish also proved to be somewhat of a challenge. If I export tweets in json format, the letters æ, ø and å are converted into code. This also happened when I downloaded a zip-file from Tweet Archivist and opened the csv-file in Excel. The only way to avoid this, I found, was to download data as csv-files and open them in TextWrangler or Textedit.

Then I sorted the data and left out words like me, you, us, and http.

So what words were often associated with Christmas? Well, in general in the four languages the words were happy words. Like presents, family and happy. In the screen shot below you can see some of the most frequent-used words in Danish. Compared to the other three languages, it seems like Danes have a much more frivolous relationship with Christmas. How a word like fisse got to a fouth place beats me. Sarietha, who worked with Afrikaans found out that not many people tweet in Afrikaans, and the ones, who do seem to be conservative.

You can see the results from the Spanish scrape here, and the Afrikaans here.

The end of term

Ppphff … It has been a busy couple of months, so it feels slightly surreal, that I had the last lecture this term yesterday. Before I started this masters, my plan was to blog about all the exiting things I learned. But that didn’t happen. I was way too busy.

But Digital Sociology been great, inspiring, thought-provoking and I’ve been doing cool stuff.

So what have I been up to?

  • Well, I’ve been studying Twitter and experimenting with different tools to archive, analyse and visualise tweets. I’ll post some of the findings here – when I have a break.
  • I had to do an assignment about Digital Narcissism using HTML5 and CSS. I haven’t been marked on it yet, but I’m quite happy with how it ended up.
  • For another assignment I chose to blog about the theories surrounding what was once known as the digital divide. It was a group project and I thought that we would have to work on it throughout the year. We didn’t, and from a time management perspective I’m glad. But as it is an issue, that I’m very interested in, it would have been good to explore it further.

A crappy graph to let you know how it feels to be learning.

  • And I’ve learned a lot. But I’m not going to bore anybody about that now. I have two essays to write before the 10th January. So my Christmas will be about an online public sphere in user-generated content on news websites and about open innovation in projects like Ushahidi.

Gode pointer om Storify

Vi var en flok journalister og andre formidlere, der 28. august satte os sammen hos Klean og udvekslede erfaringer med brugen af Storify. Det kom der denne Storify ud af:

Hvordan du får det bedste ud af Storify

Journalister udveksler erfaringer om Storify – på Storify. Tips og tricks fra erfaringsudveksling 28. august 2012.

Storified by Astrid Maria Bigoni · Wed, Aug 29 2012 04:39:59

Storify kan bruges til mangt og meget. For journalister er det oplagt at bruge det til at samle erfaringer fra sociale medier ved større begivenheder. Her er nogle af de ting, vi talte om:

– Det kan være rigtig godt til at lave opsamlinger fra konferencer.
– Det er især godt til at holde på tweets, der ellers kan være svære at søge frem igen.

Horsens Folkeblad laver gerne to Storify-historier om dagen. Det spiller godt sammen med deres kommentarmodul fra Facebook.
Kristoffer Hamborg fortalte, at når bladet dækket noget live, tweeter journalisterne på stedet, mens fotografen tager billeder med telefonen. Det indhold bliver brugt i en storify. Fra Trøjborgs bisættelse satte den jourhavende Storify’en op, mens journalister på stedet lavede indhold.

– Det kan være en faldgrube bare at hive indhold ind, uden at tage stilling til det, eller uden at træde i karakter. Men alt afhænger af varedeklarationen, og hvis det handler om at vise brugernes billeder eller videoer, er der ofte ingen grund til at skulle fortælle historien som en traditionel vinklet historie.

– Det er en begrænsning, at man ikke kan hive iframes ind. Det kunne være fedt, hvis man kunne ex. tage en graf ind fra Google Docs.

– Teknologien er en hjælp for journalisten, fordi interfacet er så nemt at bruge.

– Der er muligheder i at trække på Storifys API.

– Det er en stor hjælp at man kan tilføje editors, når man arbejder med historier, der udvikler sig over tid.

– Historier som ex. videoer med oversvømmelse lader brugerne blive på siden i lang tid – 8-9 minutter.

– I nogle tilfælde kan man ligeså godt bruge CoveritLive.
– Med Storify-udvidelsen til Chrome kan man markere et citat og tilføje det til en Storify-historie. Så raffineret er udvidelsen til Firefox vist ikke.

– Hvis man vil lave en mere traditionel journalistisk historie, kan det være fedt at lave tweets fungere som citater.

Og så en række af de historier, som vi kiggede på. Først fra Lars:
Her med et eksempel på, hvad der sker, når en Tumblr dør:
Alternative gule sedler fra Lars til Helle
Her samlingen af videoer fra skybruddet, som er blevet set af rigtig mange, og hvor brugerne har brugt meget tid på siden:
Video: Så vildt var skybruddetSe de bedste videoer uploadet til YouTube fra skybruddet i København
Og som nævnt kan Storify være et godt instrument til at samle tweets:
Her er de tweets DBU siger ikke eksistererDBU siger at spillerne aldrig har brugt Twitter under en landsholdssamling. Det passer ikke. Her kan du læse de forbudte tweets.
Og så eksemplet med ophavsret:
Billeder fra bombetruslen i Odensenull
Og så Kristoffers eksempler fra Horsens Folkeblad fra Jan Trøjborgs bisættelse. Her stødte jeg på en begrænsning i at kunne søge Storify-historier frem, så historien er tilføjet som et link – derfor er den bredere end de andre Storify-eksempler:
Jan Trøjborgs bisættelse i KlosterkirkenThe Social Media Story storified by Horsens Folkeblad
Og et eksempel på, hvordan læsernes kommentarer bliver til en Storify:
Heftig debat om asylansøgere på hotelnull
Her er eksemplet på, hvordan en journaliststuderende har dækket en demonstration:
Hundreds march to support student journalistLast week a Bridgewater State Univeristy student journalist was allegedly attacked because of an opinion article she wrote that supported…
Historien fra The Wastington Post viser meget godt, hvordan man hurtigt kan gøre en historie kedelig:
Empire State Building shootingTweets, photos from the scene.
Og så en række tips fra ReadWriteWeb:
Do’s and Don’ts For Using StorifyA lot of journalists are going to conferences and being told to use Storify, a site that lets you curate loads of social media on a given…

Var Egypten en Facebook-revolution?

Zeynep Tufekci på #rp12 Foto: Beate Firlinger
Zeynep Tufekci på #rp12 Foto: Beate Firlinger

Zeynep Tufekci på #rp12 Foto: Beate Firlinger

Et af programsporene på Re:publica hed Re:volt, og under det tema blev der talt rigtig meget om det arabiske forår og Occupy-bevægelsen, begge i forhold til sociale medier og nye økosystemer for information og medier. Hvis ikke de to begivenheder var fortærskede i forvejen, er blev de det her. Ikke desto mindre har oplæg om de begivenheder en berettigelse her. Jeg har dog savnet noget mere refleksion over, hvilke dynamikker det er, der kommer i spil, når sådan noget som #kony2012 skyder sig selv i foden.

</rant>

To af de oplægsholdere, som talte om det arabiske forår var Fadi Salem og Zeynep Tufekci. Zeynep Tufekci er en af mine yndlingsakademikere (hvis man kan have den slags) og hun er kvinden bag den begavede blog Technosociology, hvor hun blandt andet har givet David Carr fra New York Times svar på tiltale. Og så har hun også nærstuderet det arabiske forår og social media-vinklen.

16 millioner flere brugere

Selvom det arabiske forår har fået kælenavnet Facebook-revolutionen, er det ikke mange, der rent faktisk ved, om det passer. Men der går som regel ikke røg af en brand uden, at der er ild i den, og fra oktober 2010 til oktober 2011 steg antallet af Facebook-brugere i de arabiske lande fra 18 millioner til 34 millioner. 70 procent af dem, der bruger Facebook er under 30 år.

Fadi Salem, der er fra Dubai School of Government understreger, at der er flere ting i spil her. Det er ikke kun Mark Zuckerbergs skyld. Fadi Salem taler om tre revolutioner:

  • en demografisk revolution, hvor befolkningen i de arabiske lande er unge og står overfor en massiv arbejdsløshed
  • en social revolution, hvor sociale normer ændrer sig og der skabes nye forventninger til samvær og adfærd
  • en teknologisk revolution med øget adgang til informations- og kommunikationskanaler og mere viden om, hvordan man bruger de kanaler.

I 2011 skete der så et skifte i måden de unge arabere brugte sociale medier på. Fra at Facebook havde været et forum for at dele sociale ting; billeder mm fra en personlig sfære, blev Facebook et forum for politisk brug. Det udmøntede sig blandt andet i, at Facebookevents med demonstrationer fik folk på gaden.

Kill Switch var positivt

Selvom de egyptiske myndigheder brugte den berygtede Kill Switch og lukkede adgangen til internet i seks dage, blev det, ifølge de folk, som deltog i Fadi Salems undersøgelse, vendt til noget positivt: Det motiverede folk til at demonstrere endnu mere. Det fik også folkene på Tahirpladsen til at sætte en offline Facebookvæg op.

Men der er også ulemper ved den stigende brug af sociale medier under det arabiske forår. Og det er omverdenens brug af budskaber og statusopdateringer på sociale medier som primære kilder. Ifølge Fadi Salem er det sket ved policy making på så højt plan som i FN. Sociale medier generer information, som citizen journalister samler op. Det finder vej videre til mainstream medier, som når helt frem til beslutningsorganer i FN. Den manglende stillingtagen til kilderne er ifølge Fadi Salem et svagt led.

Social medier er ikke separate verdener

“Der er noget ved Facebook – vi ved, det spillede en rolle. Facebook og Twitter er en del af en anden verden seperat fra den fysiske. Det er en af grundene til, at de er magtfulde værktøjer,” sagde Zeynep Tufekci.

Hun brugte salen som et eksempel:

“Lad os forestille os, at du keder dig her. Du sidder og tænker, at jeg keder dig. Men du rejser dig ikke op og siger det højt. Lad os antage, at du har en backchannel, hvor du kan sige det højt. Der er forskellige sociale barrierer, der gør, at man ikke gør det. I en region, hvor der er stor kontrol over den offentlige sfære, bliver den backchannel ret magtfuld. Derudover er der store straffe for at vise sin utilfredshed. Lad os antage, at jeg ville smide vand på den første, der rejste sig op og forlod lokalet her. Det er noget, der sker i alle kontrollerende regimer. I den slags lande gør man brug af eksemplets magt ved at straffe den første, der rejser sig. Men hvad sker der, når du ikke behøver at være den første, der rejser dig op? Med Facebook kan du organisere dig, så I er 50, der rejser jer på samme tid og på den måde skaber en kaskade af protest.”

Hvis du vil vide mere om brugen af sociale medier under det arabiske forår, så kan du give dig i kast med Arab Social Media Report, som Fadi Salem refererede fra. Der er også Zeynep Tufekcis artikel Social Media and the Decision to Participate in Political Protest: Observations From Tahrir Square.

Ucensurede billeder fra Syrien, et kort til at tegne på og et par andre links

Jeg får tygget mig igennem en del artikler for tiden. Sådan går det som regel: når jeg burde læse pensumtekster, ender jeg med at trawle blogs. Og ja, til dem af jer, der ikke ved det, er jeg startet på en kandidatuddannelse i journalistik. Men mere om det en anden gang. Det kan være, at nogle af linkene herunder, kan være inspiration til andre.

Syrien og YouTube

Jeg har for nylig begyndt at læse Zeynep Tufekcis blog Tecnosociology. Hun skriver rigtig interessante blogindlæg om hvad der sker, når teknologi møder kulturer, samfund, sociale bevægelser, mm. Forleden skrev hun et indlæg om de billeder, der kommer ud fra Syrien. Hun giver ingen svar, men stiller mange interessante spørgsmål.

Læs The Syrian Uprising will be Live-Streamed: Youtube & The Surveillance Revolution

Tegn på et Google Map

På Sketchmap.co.uk kan man lynhurtigt tegne på et Google Map. Man skal ikke logge ind og det er lynhurtigt at dele kortet, når man er færdig. Google Map har vist allerede nogle af funktionerne, men som jeg husker det, kan det hurtigt blive noget rod. Via Google Maps Mania

Og nu vi er ved kort, er Twitter Friends Map en simpel måde at få vist, hvor de folk, man følger på Twitter opholder sig. Via Brain Picker.

 The New York Times og Facebook

Liz Heron er Social Media Editor hos The New York Times (og værd at følge på Facebook). I denne artikel på Journalism.co.uk kommer hun med The New York Times bud på, hvordan man kan blive sociale medier til et dybere engagement end blot likes. Det er ikke revolutionerende læsning, men stadig nogle fine pointer.

Læs Seven ways the New York Times is using social media for ‘deeper’ engagement

 

Nyhedsstrømmen bør være fri på Twitter

Whitney Houston dør. Du hører om det via Twitter. Sender du det videre via Twitter, eller venter du til nyheden er publiceret på din arbejdsplads platforme?

En CNN-journalist blev i sidste uge suspenderet på grund af et tweet, der kunne læses som homofobisk.

Også i sidste uge besluttede ledelsen på Sky News, at mediets journalister ikke må videresende tweets eller tweete nyhedshistorier fra andre medier, før de har clearet  det med en redaktør. I følge de nye regler for de ansattes brug af sociale medier skal man holde sig til sin egen historie og kun tweete om arbejdsrelaterede ting fra sin professionelle konto.

Det er tankevækkende, at vi stadig bliver ved med at vende tilbage til regler, der foreskriver, at man ikke må videresende andre mediers nyheder. Der er ingen tvivl om, at oplysninger skal tjekkes og at man som journalist skal være kritisk over for sine kilder. Også på Twitter. Også når det er breaking og tingene skal gå stærkt.

Der kan heller ikke være megen tvivl om, at man heller ikke bør sende racistiske eller homofobiske eller andre stødende tweets ud i verdensrummet. Det er dumt og vil miskreditere arbejdspladsen. Man bør altid lige overveje om tweetet vil kunne skade arbejdsgiveren, inden man trykker ‘Tweet’.

Når Sky News social media guidelines foreskriver, at man som journalist ikke må videresende andre mediers historier, tvivler jeg på, at det kun handler om at sikre korrekte oplysniger. Så bliver det et spørgsmål om ikke at unde konkurrenten et par sidevisninger. Og det er gammeldags. For nettets grundvilkår handler om fri information. Og det clasher Sky News guidelines med.

Twitters grundvilkår handler om, at det går stærkt. Dukker dit tweet op for sent – og her handler det om få timer – virker du utroværdig. Du skal være med, når det sker. Og ikke, når din redaktør har tid.

Læs også New York Times’ David Carrs kommentar om CNN-affæren og kommentaren på Editors Weblog.

Vi stoler på mennesker, ikke på aviser

Hvad enten man kan lide det eller ej, har internettet ændret medierne. I dag er det sociale en stor forudsætning for vores medieforbrug. Som medieforbrugere vælger vi, hvilke historier, vi har lyst til at læse, blandt andet ud fra hvem af vores venner, der linker til den. Den sociale kuratering er et grundvilkår.

– Det er ligegyldigt med feeds af dine historier på twitter. Du skal være der – og du skal være social, sagde Molly Wood, techjournalist og blogger for CNET på en miniudgave af New Media Days, 12/9 2011.

Det handler om relationer og om, at vi stoler mere på mennesker, end vi stoler på medier eller maskiner. En tydelig afsender er vigtig for troværdigheden.

I min verden er det efterhånden blevet til en kliché. Vi har hørt det gentaget utallige gange. Og nok er det sandt.

Men hvis man alligevel regner med, at folk så har fanget den, må man tro om igen.

Jeg støder dagligt på blogs og artikler på nyhedssites, som ingen afsender har. Jo, altså der er en afsender. Men vedkommende har valgt, at jeg ikke skal vide, hvem det er.

Jeg forstår godt, at man vælger at blogge anonymt, hvis man blogger om meget private emner eller hvis bloggen har dagbogslignende karakter. Men nogle af de blogs, hvor afsenderne vælger at være anonyme handler om harmløse emner såsom gadgets og apps.
Jeg begriber ikke, at man ikke vil sætte sit navn på den slags. Har man lavet noget godt, bør man vel være stolt af det. Når der ikke er noget navn på, mister sitet sin troværdighed. For hvem står bag? Elektronikproducenter? Engagerede skribenter? Eller?

Man kan argumentere for, at folk er bange for at få deres navn på nettet. For det hænger ligesom fast. Og laver man nogle uheldige ting, kan det ikke bare slettes fra Internettet. Jeg har for eksempel lagt navn til nogle ting på nettet, som nok vil sørge for, at jeg ikke er den oplagte kandidat til et job i Vatikanet.
Det vilkår er bare en del af gamet. Og hvis jeg ikke kunne tåle det, skulle jeg nok finde mig en anden levevej.

Men det vilkår betyder ikke, at man så skal slette sin byline, hvis man ikke har lyst til at ens navn skal hænge ved en underlødig eller slet og ret elendig artikel på et nyhedssite. Så er det artiklen, man skal slette. For troværdigheden er noget af det dyrebareste, vi som journalister har. Og vælger én journalist at slette sin byline på en underlødig artikel, går det ud over hele sitets troværdighed.

The Economist har aldrig brugt bylines (Tak, Lars, for at gøre mig opmærksom på det). Her fungerer journalisterne som et kollektiv, hvor hver enkel journalists arbejde er med til at skabe troværdigheden for alle de andre. Sådan fungerer det i princippet også alle mulige andre steder – med omvendt fortegn. For når en journalist vælger at slette sin byline, går det også ud over alle de andre journalisters troværdighed. På samme måde som en usand historie vil skade hele avisens troværdighed.

For nogen vil dette måske ligne bylinebesættelse, der handler om at gøre journalister berømte og feterede. Det gør det langt fra. For mig er det ethos – personlig ethos.

I nogle tilfælde er et navn nok til at give artiklen tyngde og troværdighed. I andre tilfælde som på blogs vil tre linjer om de personlige grunde til at skrive om emnet og forudsætningerne for at skrive være tilstrækkeligt.

Nu som freelancer

Efter en lang sommerferie starter jeg i næste uge som social media manager på ekstrabladet.dk. Førhen har mit job på ekstrabladet.dk været fokuseret omkring at skrive nyheder, sammensætte gallerier, arbejde med interaktive kort eller redigere forsiden på ekstrabladet.dk.

Det nye job er en deltidsprojektstilling på tre måneder, hvor jeg primært skal arbejde med Facebook og Twitter og andre sociale medier. Det giver mig en mulighed for at arbejde med mennesker på en måde, som jeg har savnet i mit journalistiske virke.

Og mennesker skal jeg også have med at gøre i mit andet job, hvor jeg skal undervise ungdomsskoleelever i webjournalistik, blogging og i at lave hjemmesider i WordPress.

Åben for nye muligheder
De to job tager ikke al min arbejdstid, og det betyder, at jeg åben for muligheder.

Jeg har i længere tid ønsket at prøve tilværelsen som freelancer af. Jeg kan rigtig godt lide at arbejde i projektform, have fingrene i forskellige elementer og en hverdag, hvor jeg ikke tager samme vej på arbejde mandag til fredag.

Så hvis du mangler én, der er dygtig til at skabe interessant indhold til web, kan skrive medlevende om web og internetkultur eller kan engagere og vække dit community, så send mig en mail.

Mere blogging
Min tid skal selvfølgelig også gå med at blogge. Og de næste par uger skal jeg to spændende konferencer, som du får mulighed for at læse meget mere om her. På onsdag går turen til Malmø til Media Evolution – The conference og i midten af september er der New Media Days her i København.

Kontakt mig!

Send mig en mail, eller ring! Jeg glæder mig til at høre fra dig.